Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 9. jun. 2012 KL. 17.54

Græsk politi jagter voldelig politiker

Græsk politi leder efter parlamentsmedlem, der gik amok på to kvindelige politiske modstandere

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den græske politiker, der torsdag morgen gik amok under et live talkshow på græsk tv, hvor han hældte vand i hovedet på en af sine politiske modstandere og derefter slog en anden tre gange, er gået under jorden.

Efter episoden blev han låst inde i et rum i studiet. Ifølge avisen The Independent hævdes det, at han formåede at bryde døren ned og flygte.

LÆS ARTIKELGræske politikere kom op at slås på live morgen-tv

En offentlig anklager udstedte umiddelbart efter hændelsen en arrestordre på Ilias Kasidiaris, der er medlem af partiet Gyldent Daggry på den yderste højrefløj. Han er dog endnu ikke blevet fundet.

Tre flade
Ilias Kasidiaris, reagerede med at smide et glas vand i hovedet på en politiske modstander, da hun beskyldte hans parti for at tage landet 500 år tilbage.

I protest mod den højreorienterede, vægtløftningsentusiasts reaktion, kastede kommunistiske Liana Kanelli en avis efter ham. Det udløste skub og tre slag i ansigtet fra den ophidsede Kasidiaris.

LÆS OGSÅGræsk højrefløjsparti tæller forbrydere og flugtkonge

I en udtalelse fra partiet Gyldent Daggry lyder det, at Kasidiaris blev provokeret. De mener, at der er tale om hykleri, når folk fordømmer Kasidiaris' reaktion uden at fordømme de verbale fornærmelser, som han blev udsat for.

FACEBOOKBliv ven med Politiken