Finansverdenen vil sandsynligvis tage positivt imod redningsplanen for de spanske banker, når børserne åbner i morgen.

Det siger økonomiprofessor ved Copenhagen Business School Jesper Rangvid, efter at de 17 finansministre i eurogruppen lørdag besluttede at låne landet op til 100 milliarder euro - astronomiske 743 milliarder kroner - fra EU's midlertidige redningsfond, EFS.

Lånet er nemlig væsentligt større end de 40 milliarder euro, som Den Internationale Valutafond, IMF, i en 'stresstest' fredag, vurderede at den spanske banksektor har brug for, for at klare sig igennem krisen.

LÆS OGSÅSpanien får redningskrans til 100 milliarder euro

Med den resolute og gavmilde redningskrans er håbet sandsynligvis at undgå, at også Spanien ligger i investorernes baghoved, når det græske valg løber af stablen om præcis en uge.

»Det, mange er bekymrede for - jeg er i hvert fald - er, hvad der sker efter det græske valg. Hvis modstanderne af reformpakkerne får flertal i Grækenland, bliver der rigtig meget uro. Og så er det rigtig godt, hvis der ikke samtidig er uro om Spaniens banker«, siger Jesper Rangvid.

Uklart hvor mange penge der er brug for
Pengene til de spanske banker vil blive lånt til et statsligt oprydningsselskab, som kan minde lidt om Finansiel Stabilitet herhjemme. Selskabet vil fordele dem videre, blandt andet ud fra endnu ukendte retningslinjer fra EU.

Det er den spanske stat, som hæfter for pengene, men det er uklart, om den vil låne pengene videre til bankerne, eller købe sig ind i bankerne via aktier.

På sidelinjen skal IMF holde øje med, at der gennemføres de nødvendige reformer i bankverdenen, mens EU-institutioner står for at holde Spanien i ørerne på de brede makroøkonomiske rammer.

Spanien vil afvente to forskellige rapporter om de spanske bankers behov, før landet ved præcis hvor mange af de 100 milliarder euro, det reelt har brug for.

For det har ikke været nemt for Spanien at bede om hjælp, da kreditorer også har en tendens til at ville bestemme.

LÆS OGSÅSpanien kaster håndklædet: Beder EU om hjælp

»Der kommer jo noget suverænitetsafgivelse i det her. Man siger jo til de finansielle markeder, at man ikke selv kan løse det. Og når der kommer alle de her mange penge fra eurolandene, vil de jo på en eller anden måde have indflydelse på, hvordan bankerne bliver drevet og pengene brugt«, siger Jesper Rangvid.

Rentefald vil vise om det virker
Om lånet har den forventede effekt, vil på lidt længere sigt kunne aflæses af renterne og i morgen sandsynligvis på børserne.

»Nu har vi fået at vide, hvad behovet er, og at Spanien ikke behøver løse det selv. Dermed bliver der taget hånd om den store usikkerhed om Spaniens banker«, siger Jesper Rangvid.

LÆS OGSÅTysk avis: EU-ledere arbejder i det skjulte på en finansunion

Igennem de seneste måneder er renterne i Spanien steget, men den seneste uge er de begyndt at falde en anelse, sandsynligvis i forventning om en redningsplan.

»Det, der er succeskriteriet, er, at renterne ikke begynder at stige igen, og måske endda begynder at falde. Muligvis vil det også kunne aflæses på bankernes aktiekurser, og i hvert fald på aktiemarkedet generelt«, siger han.

Kun et skridt af mange
Spaniens mange problemer, deriblandt en overordnet arbejdsløshed på 24,3 procent og en ungdomsarbejdsløshed på ikke mindre en 51,5 procent, bliver ikke umiddelbart hjulpet af det enorme lån.

»På den korte bane er det ikke andet end hjælp til bankerne. men det store spørgsmål er jo, hvor stor recessionen i Spanien skal være. Hvis bankerne var kommet i store problemer, var den blevet endnu dybere, end den er nu«, siger økonomen.

»Hvis det kan hjælpe situationen, er det jo et første skridt. Men der er enormt mange endnu, for der er store problemer i Spanien - arbejdsløsheden, boligmarkedet, hele økonomien. Det hænger alt sammen sammen«, siger han.

LÆS OGSÅIMF og USA glæder sig over hjælp til spanske banker

Overordnet har den internationale reaktion på kæmpelånet været positiv dagen derpå.

Blandt andet den amerikanske skatteminister Timothy Geithner glæder sig, og kalder det for et vigtig skridt i retning af en nødvendig fælles finanspolitik i EU-landene.

FACEBOOKBliv ven med Politiken