Litauen har tirsdag vedtaget to love, der skal sikre fremtidens energiforsyning ved at opføre en gasterminal i Østersøen og ved at forbinde terminalen med landets eget ledningsnet fra sovjettiden og til det europæiske net i 2020.

Den baltiske stat med tre millioner indbyggere, der er særdeles afhængig af energiforsyninger fra Rusland, har udpeget sammenkoblingen med det europæiske system som en vigtig prioritering.

For Litauen, der har været medlem af EU siden 2004, vil terminalen til flydende naturgas (LNG), gøre det muligt at sprede dets leverandører. Det er planen, at terminalen åbnes i december 2014, og at den vil levere mere end 25 procent af landets behov for gas.

Litauen er i dag afhængig af en enkelt gasleverandør: det russiske Gazprom. Det er en arv fra 50 års sovjetisk regime, som ophørte med den syngende revolution i 1991.

Vilnius og Gazprom har sjakret om gaspriser, og den russiske energigigant ser også Litauens anstrengelser for at fremme en europæisk gasreform som en trussel mod russiske interesser.

Offshoreterminalen skal bygges af det norske selskab Höegh LNG.

Det litauiske selskab Klaipedos Nafta, hvor staten ejer 71 procent af aktierne, har på en 10-årig kontrakt retten til at købe terminalen og selv stå for driften.

Litauens opkobling på det europæiske gasnetværk begynder i 2015, når nettet bliver koblet på det polske og det svenske. Hele projektet vil ifølge planen være færdigt i 2020.

I slutningen af juli skal de litauiske parlamentarikere tage stilling til endnu et energiprojekt, nemlig opførelsen af et nyt atomkraftværk i Visaginas i den nordlige del af landet. Projektet er for nylig blevet godkendt af EU-Kommissionen.

Det nye værk opføres samme sted som det sovjetisk opførte Ignalina-værk, der under et massivt pres fra EU blev lukket ved årsskiftet 2009-2010.

FACEBOOKBliv ven med Politiken