Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Retssagen mod den 33-årige massemorder Anders Behring Breivik er gået ind i den sidste og afgørende fase, hvor de to omstridte psykiaterrapporter skal belyses.

I dag er lederen af den retspsykiatriske gruppe, Karl Heinrik Melle, som har haft til opgave at vurdere de to psykiatrirapporter, i vidneskranken, og han forklarer, hvordan han blev irriteret, da han læste den første erklæring fra Torgeir Husby og Synne Sørheim.

LÆS OGSÅBreiviks psyke splitter stadig norske psykiatere

»Der var flere ting, som jeg ønskede, at der skulle spørges videre til, men som ikke blev fulgt op«, siger han, og anklager Husby og Sørheim for at agere mikrofonholdere.

»Ved senere gennemlæsning af erklæringen, og når jeg læser de andre sagkyndiges rapport, ser jeg det samme mønster. Det er mit indtryk, at der er et træk ved observanten, som vanskeliggør arbejdet i betydelig grad«, siger Melle.

Flere men mindre alvorlige anmærkninger
Han understreger ifølge VG, at der var flere bemærkninger til den første rapport, som erklærede Breivik for utilregnelig, end til den anden, men at bemærkningerne til den første var langt mindre.

»Det indebærer, at vi det, vi påpegede, samlet eller hver for sig, ikke betød nok til at ændre konklusionen. Det kan høres som om, vi havde flere bemærkninger til den første rapport end til den anden, og det er måske rigtigt, men det er altså mindre bemærkninger«, siger Karl Heinrik Melle.

Bemærkningerne til konklusionen i den anden rapport, som konkluderede, at Breivik var tilregnelig og kan dømmes som normalt, var derimod mere væsentlige og alvorlige, påpeger han.

Breivik er unik
Karl Heinrik Melle mener, at tillægsrapporten til den anden psykiatriske rapport havde en væsenlig betragtning.

»De siger, at Breivik er unik, og at de aldrig har mødt en person, som ham. De mener, at ingen af de diagnose-systemer vi har, opfanger ham helt«, siger Melle.

Synne Sørheim og Torgeir Husby var de første sagkyndige, der vurderede Breivik, og de konkluderede, han han er paranoid skizofren og utilregnelig.

De havde deres første samtale med Breivik 10. august sidste år på et tidspunkt, hvor Breivik både havde medie-, brev- og besøgsforbud.

Forskellige udgangspunkter
De to andre sagkyndige Agnar Aspaas og Terje Tørrissen - som nåede frem til den modsatte konklusion - begyndte deres vurdering af Breivik i år. Tørrissen havde første samtale med Breivik i Ila Fængsel 17. februar, mens Aspass havde sin første samtale med Breivik dagen efter.

»Udgangspunktet for de to undersøgelser er helt forskellige, og det har med tidsperspektivet at gøre«, siger Melle.

»Da de første sagkyndige undersøgte ham, sad Breivik isoleret på Ila, og han var hele tiden underlagt restriktioner«, siger han og påpeger, at da Tørrissen og Aspaas vurderede Breivik, havde han både tilgang til medier og kunne følge med i, hvordan diskussionen gik om den første rapport om ham.

LÆS OGSÅPolitimanden, der afhørte Brevik i over 200 timer: Han ændrer forklaring

»Det har givet ham en unik mulighed for at tilpasse sig«, siger Melle.

Forskellige konklusioner er normalt
Han mener dog alligevel, at Aspaas og Tørrissen har gjort meget for at kompensere for det aspekt.

»Det vigtigste punkt, de sagkyndige skal fortælle retten om, er ikke, hvordan de har observeret tiltalte under deres besøg. Det vigtigste er konklusionen om, hvorvidt de mener, han var psykotisk på handlingstidspunktet«, siger Karl Heinrik Melle og understreger, at der ikke er noget unormalt ved, de to psykiater-hold er kommet frem til forskellige konklusioner.

FACEBOOKBliv ven med Politiken