Selv om de europæiske politikere i weekenden satte 750 milliarder kroner til side til de nødlidende spanske banker, er det ikke lykkedes at skabe ro på de finansielle markeder.

Tværtimod.

Presset på den spanske regering vokser, efter at renten på de spanske statsobligationer i formiddags krøb op over den magiske grænse på 7 procent, som tidligere har fået Grækenland, Portugal og Irland til at bede om krisehjælp fra vennerne i EU.

»Det ser meget svært ud for Spanien med faldende boligpriser, negativ økonomisk vækst og stigende arbejdsløshed. Der er ikke lys for enden af tunnellen«, siger cheføkonom i Sydbank Jacob Graven.

Syv procent har knækket trio
Renten på de 10-årige spanske statsobligationer er godt nok faldet en smule, siden de i formiddag rundede 7,01 procent og ligger her til eftermiddag i 6,95 ifølge Reuters.

Renten er et udtryk for, hvor meget et land skal betale i rente, når det skal ud og låne nye penge og udsteder statsobligationer til gengæld.

LÆS OGSÅMilliardhjælp til Spanien giver kurshop på børserne

Ifølge Jacob Graven bliver renteniveauet først kritisk, hvis det i længere tid ligger så højt.

»Hvis det kun er en kortere periode, er det kun få lån, man skal betale en tårnhøj rente på. Det kan man godt tåle. Det bliver først kritisk, hvis man skal sejtrække med det i længere tid, og mere gæld skal omlægges til så høj en rente«.

»Og her har syv procent tidligere vist sig at være dét, der hurtigt fik Grækenland, Portugal og Irland til at bede om hjælp«, siger Jacob Graven.

Den italienske undtagelse
Men der er også undtagelser. Således var renterne på de italienske statsobligationer sidste efterår et pænt stykke over 7 procent uden, at politikerne i Rom dengang gik tiggergang i Bruxelles.

Siden lykkedes det da også - blandt andet med hjælp fra Den Europæiske Centralbank (ECB) - at få presset de italienske renter ned - og Jacob Graven vurderer, at der også skal meget til, før at den spanske regering beder om hjælp fra EU's krisefonde.

»For det første er der spaniernes nationale stolthed. Man vil gerne ordne problemerne selv, ligesom vi meget længe så det i Irland og Portugal«.

LÆS OGSÅSpaniens premierminister roser reformer

»For det andet er det heller ikke noget, man ønsker fra EU's side. Spanien vil være en meget stor mundfuld at håndtere. Spaniens BNP er dobbelt så stort som de tre små økonomier (den græske, den irske og den portugisiske, red.) tilsammen og hvis man skal hjælpe Spanien, vil man dræne hele den brandmur, som er tænkt som et værn mod usikkerhed«

»Og hvis den er brugt, hvad skal man så gøre, hvis Italien får brug for hjælp. Man kan ikke redde begge to, og derfor tror jeg, at der skal meget til, før man tømmer kassen«, siger Jacob Graven.

Stribevis af dårlige nyheder
Men hvad er egentlig forklaringen på, at de spanske renter bliver ved med at stige på trods af det seneste tiltag med at sætte milliarder til side til de spanske banker?

Ifølge Sydbanks cheføkonon skyldes det en cocktail af dårlige nyheder:

Dels nedgraderede kreditvurderingsbureauet Fitch en række spanske bankers kreditværdighed, dels nedgraderede et andet bureau, Moodys, den spanske stats kreditværdighed til niveauet lige over 'junk'.

LÆS OGSÅEkspert: Lån til Spanien dæmper uroen, men der er langt til mål

Og endelig er der kommet dårlige nyheder fra det kriseramte spanske boligmarked, hvor prisfaldet i 1. kvartal er accelereret.

»Ingen af delene er overraskende, men det er nok en tand skrappere, end man havde håbet på, og det fastholder den dårlige stemning omkring Spanien og gør det vanskeligere at tro på, at de skal klare sig igennem«, siger Jacob Graven.

FACEBOOKBliv ven med Politiken