Når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og de andre europæiske ledere i dag modtager den nye franske præsidents forslag til en vækstpagt, vil det være meget mere vidtrækkende end både hun og andre ledere måske lige havde håbet på.

De kendte tanker om at bruge lidt flere EU-milliarder på jobskabende projekter, samt styrke Den Europæiske Investeringsbank (EIB) er med – men de står i skyggen af et langt mere ambitiøst fremstød for at redde euroen.

Med et Sydeuropa i voksende krise, og med Grækenland på vej til et skæbnesvangert valg på søndag, lægger Frankrigs nye præsident op til en helt grundlæggende reform af samarbejdet.

LÆS MERETårnhøj spansk rente rammer kritisk niveau

Ifølge den ansete franske avis Le Monde ønsker Francois Hollande på kort sigt at skabe en tilbagebetalingsfond, som skal styres af Den Europæiske Centralbank (ECB), hvis rolle dermed ændres totalt.

Central kontrol med banker
Centralbanken skal ifølge de franske planer laves om til øverste autoritet i en ny europæisk bankunion, der står for central kontrol med Europas banker, og som også har midler til at skride ind og redde truede banker.

Ifølge Le Mondes udgave i dag skal ECB både råde over midlerne i EU’s redningsfond, ESM, og nye penge, der skal hentes ind via en europæisk skat på finansielle transaktioner.

»ECB skal i realiteten optræde ligesom USA’s føderale centralbank«, siger en kilde i det franske præsidentpalads til avisen.

LÆS OGSÅ EU: Nu skal vi snakke finansunion

Sådan en finansskat har Danmark hidtil været imod, og de franske forslag udfordrer også Danmarks situation på andre måder.

Både EU-kommissionen og Tysklands regering støtter tankerne om en bankunion, men de ønsker at basere den på Europas allerede eksisterende bankmyndighed, EBA.

Det ville bl.a. betyde, at den nye bankunion i hvert fald som udgangspunkt skulle inkludere alle 27 EU-lande, mens Den Europæiske Centralbank jo kun gælder de 17 eurolande.

Dermed markerer de franske planer et ønske om, at eurolandene skal bryde ud og lave deres egen bankunion hurtigst muligt.

Frankrig villig til at tage del i gælden
Samtidig holder Francois Hollande fast i, at han vil have en køreplan for indførelse af euro-obligationer i løbet af de kommende 10 år. Det betyder, at Frankrig vil dele gældsansvaret mellem eurolandene.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har understreget, at man ikke kan dele gældsansvar uden en fælles finanspolitik.

Tyskerne lægger op til en form for finanspolitisk union, hvor en europæisk ’finansminister’ og en folkevalgt EU-præsident med udvidet parlamentarisk kontrol lægger en fælles politik for offentlige indtægter og udgifter i eurolandene.

De ville kræve omfattende traktatændringer og stor suverænitetsafgivelse, som Danmark og andre lande uden for euroen næppe kan gå om bord i.

LÆS OGSÅFriis: Finansunion er realistisk mulighed

Indtil videre har også både Frankrig og de sydeuropæiske lande været meget skeptiske over for at afgive mere kontrol med nationale finanslove.

Men ifølge Le Monde erklærer præsident Hollande sig nu klar til at diskutere en tættere finanspolitisk union med »passende politiske institutioner« på længere sigt.

Det åbner for en køreplan i retning af store omvæltninger og måske startskuddet til forhandlinger om en ny, stor eurotraktat, når Danmark afrunder sit formandskab med et topmøde 28.-29. juni.

På topmødet skal EU-præsident Herman Van Rompuy sammen med formanden for kommissionen og direktøren for Den Europæiske Centralbank levere en plan med forslag til, hvordan euroen og EU kan fungere i fremtiden.

FACEBOOKBliv ven med Politiken