Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 16. jun. 2012 KL. 15.19

Dansker er udsat for røveri i Kijev

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I Ukraine er en dansk mand blevet indlagt efter et røveri. Han havde taget en tur alene i en pirattaxi.

En af de mange danskere, der er taget til Ukraine for at opleve EM i fodbold, er blevet udsat for et røverisk overfald.

Det skete, da manden, der var beruset, tog en tur med en pirattaxi i Kijev, oplyser Rigspolitiet på Twitter.

»Han faldt i søvn og endte ude i en skov, hvor han blev sparket«, fortæller politiinspektør Allan Nyring.

»Han er på sygehuset og har brækket næsen. Så vidt vi ved, har han det efter omstændighederne godt«, tilføjer Nyring.

Politiet advarer roligans
Hændelsen, hvor manden mistede sine penge, får politiet til at advare de mange danske fodboldfans i Ukraine.

De bør ikke færdes alene, og de bør heller ikke tage chancen og benytte pirattaxier, lyder det.

Samtidig understreger politiet, at røveriet er den eneste plet på begivenhederne for danskernes vedkommende.

»Der er så utroligt mange positive historier om, hvordan man hjælper hinanden«, siger Allan Nyring.

I alt er 12 danske politifolk taget til EM.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau