Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 17. jun. 2012 KL. 11.00

Egypterne skal vælge mellem det gamle eller det dunkle

En repræsentant for den gamle garde. Eller en dogmatisk islamist. Det er de kandidater, egypterne har at vælge imellem.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Egypten i oprør

Revolutionen i Egypten begyndte i januar 2011 og kulminerede, da præsident Hosni Mubarak efter 18 dage med omfattende demonstrationer og kampe i gaderne trak sig 11. februar.

Mubarak blev idømt fængsel på livstid for ikke at have stoppet sine sikkerhedsstyrkers drab på demonstranter. Han har anket dommen.

30. juni 2012 blev Mohamed Morsi fra det Muslimske Broderskab taget i ed som ny præsident.

22. november 2012 udstedte Morsi et dekret, som udvider hans magt-
beføjelser betragteligt. Det har vakt stor vrede og nye demonstrationer.

Tidslinje Se de seneste udviklinger her

To mænd kæmper om at blive præsident i Egypten.

Den ene Ahmed Shafiq, en politiker og tidligere ministerpræsident fra tiden under den afsatte præsident Hosni Mubarak. Den anden er Mohammed Morsi, der er repræsentant for det fundamentalistiske Muslimske Broderskab.

Begge vækker stærke følelser hos tilhængere og modstandere.

LÆS MEREKandidat fra broderskab skal op imod Mubarak-mand

»Shafik svarer på kritik med logiske argumenter, mens Morsi svarer med Koranen«, opsummerer en af vælgerne, Emad, situationen over for nyhedsbureauet Reuters.

»Jeg ved, hvilken politik Shafik vil følge. Men Morsi er gådefuld og dunkel som hele deres undergrundsgruppe«, vurderer en anden, Walid Farouq.

Tvivl om militærets planer
I kulissen lurer militæret, der siden Mubaraks afgang har haft et solidt greb om magten, som det - ifølge planerne - skal overdrage til den nye præsident og til det nye parlament i landet.

Men parlamentet blev opløst torsdag, da en domstol fandt, at valget var ugyldigt. Det har svækket egypternes tiltro til, at militæret reelt har tænkt sig at tillade en overgang til civilt styre.

LÆS ARTIKELDommer: Egypten skal holde nyvalg

»Hvis Shafiq vinder, kommer der demonstrationer. Hvis Morsi vinder, kommer der demonstrationer. Og når dagen er omme, kommer der et militærkup«, konkluderer Mohammed Gharbani over for tv-stationen Aljazeera.

De er begge to ubrugelige. Men vi er nødt til at vælge en af dem. Desværre.

Hassan al-Shafy

Frygt for religiøs stat
Brudlinjerne i det egyptiske samfund er tydelige under valget. Især de koptiske kristne er ængstelige ved udfaldet. Den 35-årige ingeniør Lillian Victor forklarer, hvorfor hun sætter sig kryds ved Shafiq.

»Jeg frygter en religiøs stat. Det, Morsi har sagt, er skræmmende. Det står klart, at han vil begynde at chikanere folk«, siger hun til Reuters.

LÆS OGSÅPolitikere og eksperter: Militæret laver et kup i Egypten

Andre ser netop Morsis tilhørsforhold som en afgørende fordel.

»Jeg vil stemme for ham fordi han vil skabe en islamisk stat«, erklærer Ibtisam Ahmed.

Det er ikke et synspunkt, hun deler med Kamaal, en anden af de mange vælgere.

»Jeg stoler ikke på nogen med skæg. Så jeg stemmer på Shafiq«, siger han til CNN.

Lav valgdeltagelse
Egypten har 52 millioner stemmeberettigede. Da første omgang af præsidentvalget blev gennemført i sidste måned deltog kun omkring 46 procent af vælgerne.

Anden runde af valget afsluttes søndag. Først torsdag ventes alle stemmerne at være talt op, så det endelige resultat kan offentliggøres.

For Hassan al-Shafy er det næsten hip som hap hvad det ender med.

»De er begge to ubrugelige. Men vi er nødt til at vælge en af dem. Desværre«, beklager han over for Reuters.

FACEBOOKBliv ven med Politiken