Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 19. jun. 2012 KL. 10.31

Mindst 18 dræbt meldes under kampe i Tyrkiet

18 dræbt under kampe mellem kurdiske oprørere og tyrkiske soldater. Gemte sig formentlig i Irak efter angreb.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mindst otte tyrkiske soldater og 10 kurdiske oprørere er blevet dræbt under kampe i det sydøstlige Tyrkiet. Det oplyser den lokale guvernør i Diyarbakir.

»Otte soldater blev dræbt, og 16 soldater blev såret, da medlemmer af det forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK) angreb en af hærens poster ved Yesiltas nær grænsen til Irak og Iran«.

Ifølge TV-kanalen NTV blev der indsat flere landstyrker og kamphelikoptere i området for at jage angriberne væk.

»Operationerne fortsætter i regionen. I henhold til de foreløbige rapporter er 10 terrorister blevet dræbt«, siger talsmænd for guvernørens kontor.

Mindst 45.000 har mistet livet i konflikten
Det formodes, at de kurdiske oprørere har deres base i det nordlige Irak, hvor tyrkiske helikoptere og soldater ofte jager dem.

PKK, der er på USA's og EU's terrorliste, kæmper for et kurdisk hjemland i det sydøstlige Tyrkiet. Siden 1984 har konflikten mellem de kurdiske oprørere og de tyrkiske myndigheder kostet over 45.000 mennesker livet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau