Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 19. jun. 2012 KL. 22.03

Julian Assange søger om politisk asyl i Ecuador

WikiLeaksstifteren har søgt tilflugt på det sydamerikanske lands ambassade i London.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Wikileaks

Wikileaks.org blev lanceret i 2006 og beskriver sig selv som en medie-organisation, der ikke har til formål at tjene penge.

Deres formål er derimod at bringe vigtig information til offentlighedens kendskab, ved at anonyme kilder kan uploade fortrolige dokumenter og tv-klip på hjemmesiden.

I 2010 skabte WikiLeaks ravage med sine afsløringer fra Afghanistan-krigen. Senere fortsatte afsløringerne med dokumenter om Irak-krigen.

Organisationen har også vakt furore ved at offentliggøre 250.000 lækkede dokumenter fra USA’s udenrigstjeneste. De blev tilsyneladende kopieret af en soldat på en militærbase i Irak og overdraget Wikileaks, der gik i gang med at dele dokumenterne med udvalgte medier.

WikiLeaks' stifter, Julian Assange, har søgt om politisk asyl i det sydamerikanske land Ecuador.

Det bekræfter landets udenrigsminister, Ricardo Patino, på et pressemøde i landet hovedstad Quito, hvor det også fremgik, at Assange lige nu befinder sig på Ecuadors ambassade i London.

»Ecuador er nu ved at undersøge og analysere anmodningen«, siger udenrigsminister Ricardo Patino ifølge internationale medier.

Beskyldt for seksuelle krænkelser
Assanges organisation WikiLeaks har flere gange offentliggjort hemmeligheder fra hele verden, deriblandt digre dokumentstabler fra USA's militær og udenrigstjeneste.

Men netop som Wikileaks offentliggjorde den såkaldte Cablegate, som bestod af diplomatiske depecher, begærede Sverige ham udleveret fra Storbritannien.

Det skandinaviske land har ikke sigtet ham, men ønsker at udspørge ham i en sag om seksuelle krænkelser af to kvinder.

FAKTASigtelserne mod Assange

Krænkelserne er næppe strafbare uden for Sverige, som har en særligt restriktiv lov på området.

Skal udleveres til Sverige
Den svenske sag er af tilhængere af Assange blevet udlagt som en konspiration, som skal sværte whistleblowerens rygte, og sørge for at han bliver udleveret til USA.

Kendere af svensk politik har omvendt vurderet at Assange ved et tilfælde er blevet fanget i en svensk magtkamp, som skal afprøve hvor vidtgående landets lovgivning kan fortolkes.

Uanset årsagen har Assange de seneste to år kæmpet mod udleveringen, men fik så sent som i sidste uge afvist sit ønske om at anke en beslutning om udlevering.

LÆS OGSÅHøjesteret afviser at genåbne Assange-sag

Dermed er hans mulighed for at stå imod en udlevering mere eller mindre udtømte i Storbritannien.

Har interviewet Ecuadors præsident
Hvorfor WikiLeaks-stifteren har valgt lige præcis Ecuador som sin flugtvej væk fra USA står endnu ikke klart .

Men ifølge WikiLeaks Twitter-profik tilbød Ecuador Julian Assange politisk asyl i november sidste år.

TVSe Assanges interview med Ecuadors præsident (eksternt link, engelsk)

Julian Assange har tidligere interviewet Ecuadors præsident Rafael Correa til programmet The World Tomorrow, som sendes på nettet af WikiLeaks.

Her sagde han blandt andet, at Ecuador stod styrket tilbage efter at WikiLeaks offentliggjorde amerikanske diplomatiske meddelelser, som blandt andet vedrørte amerikansk påvirkning af landets politi.

FACEBOOKBliv ven med Politiken