Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 20. jun. 2012 KL. 07.07

G20-lande bakker op om Europas kriseindsats

De europæiske ledere kender de nødvendige tiltag, hvis økonomisk krise skal løses, mener USA's præsident.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen. Siden fik også Cypern fået en hjælpepakke.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

De europæiske lande har vundet opbakning fra verdens ledere til en ambitiøs - men langsom - håndtering af gældskrisen i eurozonen, selvom de finansielle markeder presser på for en hurtigere løsning på krisen, som truer verdensøkonomien.

Det er resultatet, efter at verdens magtfulde ledere har været samlet til G20-møde i Mexico.

Landene fra Europa har fortalt resten af gruppen af lande, at de har intentioner om at arbejde med konkrete skridt i retning mod at integrere banksektorerne - et skridt, som USA gennem længere tid har presset på for at få ført ud i livet.

Europa på vej mod mere integration
USA's præsident, Barack Obama, siger, at det er tydeligt, at lederne fra Europa ved, at der skal handles nu. Og at de europæiske lande har erkendt, hvilke skridt der er nødvendige for at stoppe den eskalerende finansielle krise.

LÆS OGSÅEU-krisen slugte al energi i Mexico

»Ingen af tiltagene vil være det, der alene løser problemet i løbet af de næste uger eller måneder, men hvert skridt viser, at Europa er på vej mod mere integration frem for et opbrud«, siger den amerikanske præsident efter mødet i G20.

Landene i G20 afventer nu et europæisk møde næste uge, hvor europæerne ifølge embedsmænd vil lancere en lang proces mod øget integration - begyndende med en finansunion.

Skal intensivere stabilisere gældsplagede lande
Den canadiske premierminister, Stephen Harper, har indtil nu været en skarp kritiker af de europæiske landes ageren.

»Det vigtige og det, vi vil holde øje med i næste uge, vil være de samlede, koordinerede skridt, som vil få disse ting til at blive til virkelighed«, siger Harper.

Lederne i G20 understregede også, at Europa, som er verdens rigeste region, skal intensivere arbejdet med at stabilisere de gældsplagede lande i eurozonen.

»G20 leverede flere forpligtelser end forventet. De europæiske lande hævede puljen«, siger Yves Tiberghien, professor i politik ved University of British Columbia, med henvisning til idéerne om banksektorerne.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau