Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 20. jun. 2012 KL. 15.09

Forhandlere får første gidsel ud i Toulouse

Tre gidsler er stadig fanget i banken, efter at røveri gik grueligt galt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et af de gidsler, som blev taget til fange i en sydfransk bank tidligere på eftermiddagen, er nu sat fri.

Til gengæld har gidseltageren, som angiveligt er skizofren og under behandling, fået vand og mad ind i banken, hvor han fortsat tilbageholder tre gidsler, skriver Toulouse-avisen La Depeche.

LÆS OGSÅElitestyrke omringer bank, hvor fire holdes som gidsel

Tidligere forlød det, at manden påstod at være al-Qaeda-medlem, og selv om det hverken er be- eller afkræftet, tyder mere og mere på, at der i stedet er tale om en ulykkelig situation i kølvandet på et mislykket bankrøveri.

Gidslerne skulle være bankens direktør og tre ansatte.

Har evakueret nabobygninger
Elitepolitienheden GIPN, som er specialiseret i gidselsituationer, har omringet banken og forhandler med den påståede psykisk syge.

Fransk politi har lukket og evakueret både et gymnasium og en skole tæt på banken, ligesom forretninger tæt på er lukket for nuværende. Journalister er angiveligt også blevet bedt om at trække væk.

LÆS OGSÅBevæbnet mand tager gidsler i Toulouse

Politiet vil holde pressemøde om situationen inden for den næste halve time.

Gidselsituationen har vakt særlig opsigt, fordi den foregår i Toulouse, hvor en militant islamist for tre måneder dræbte syv, før han selv blev slået ihjel.

FACEBOOKBliv ven med Politiken