Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 21. jun. 2012 KL. 18.48

Spanske banker skal bruge 462 milliarder kroner

Stresstest af spanske banker viser, at de har et kapitalbehov på 62 milliarder euro, siger centralbanken.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen. Siden fik også Cypern fået en hjælpepakke.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

En såkaldt stresstest af de spanske banker når frem til, at de har behov for op til 62 milliarder euro - omkring 462 milliarder kroner.

Det er det beløb, der er behov for til at afstive og stabilisere bankerne, så de kan ride stormen af her under den økonomiske krise, der bider specielt hårdt i Spanien.

Der er tale om en uafhængig undersøgelse af økonomien i bankerne, som er foretaget for Spaniens regering, meddeler den spanske centralbank.

LÆS OGSÅSpanien ødelægger den gode stemning efter det græske valg

Testen er lavet af det amerikanske revisionsfirma Oliver Wyman og det tyske firma Roland Berger.

Tidligere i juni meddelte eurolandene, at de står klar med en hjælpepakke til bankerne på op til 100 milliarder euro for at hjælpe bankerne i Spanien.

Forventet anmodning om hjælp
Spanien vil formentlig formelt anmode om hjælp til den skrantende banksektor snart, sagde Luis De Guindos, den spanske finansminister.

»Den officielle anmodning om hjælp kommer inden for de kommende dage, det er rent formelt«, tilføjede han.

Udtalelsen kom i Luxembourg, hvor han var til finansministermøde i EU.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau