Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 22. jun. 2012 KL. 07.26

Dødstallet i Syrien stiger drastisk

Næsten 170 mennesker er i løbet af torsdagen blevet slået ihjel.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Voldelige sammenstød i Syrien, hvor regeringshæren forsøger at kvæle oprøret mod det enevældige styre, har atter krævet massevis af menneskeliv.

Næsten 170 personer er blevet slået ihjel i løbet af torsdagen, melder Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder ifølge AFP.

Det er selv efter syriske standarder et særdeles højt dødstal.

LÆS MEREGarvet FN-observatør: Volden i Syrien er det værste, jeg har set

»Det har været en af de mest blodige dage i Syrien, siden oprøret mod regimet brød ud i marts sidste år«, fortæller Rami Abdel Rahman, som står i spidsen for menneskerettighedsinstituttet.

Af de knap 170 mennesker, som er blevet slået ihjel torsdag, er flertallet civile syrere, lyder det.

Regimet bombede Homs
Tidligere på torsdagen indløb der meldinger om, at den syriske regeringshær bombede centrale dele af oprørsbyen Homs.

Det sker til trods for, at hæren og væbnede oprørsgrupper dagen inden lovede at indstille kampene i byen, så Røde Kors kunne evakuere civile og sårede, der er fanget mellem de stridende parter.

LÆS OGSÅTopledere overvejer at skåne Assad

Øjenvidner i Homs fortæller, at regeringshæren sendte byger af granater mod centrum af byen. Offensiven kommer, efter at regeringshæren led store tab onsdag både i Homs og andre steder i det krigshærgede land.

Røde Kors har hjælpemandskab i byen, men deres arbejde er midlertidigt indstillet, siger øjenvidner.

Intensive kampe i Homs har efterladt snesevis af sårede og endnu flere civile, der er fanget i striden, kan ikke slippe ud af byen.

LÆS MEREAfhoppet syrisk pilot får asyl i Jordan

Over 15.000 mennesker er dræbt i Syrien, siden opstanden mod præsident Bashar al-Assad begyndte i marts i fjor, oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder torsdag.

10.480 er civile, 3715 regeringssoldater og 830 væbnede oprørere.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau