Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 22. jun. 2012 KL. 06.23

IMF til eurolandene: I skal handle nu

Den Internationale Valutafond udfordrer Tyskland og eurolandene med konkrete anbefalinger til at redde euroen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Chefen for Den Internationale Valutafond, IMF's Christine Lagarde, havde en konkret, skrap ønskeliste med, da hun var gæst på et møde blandt de 17 eurolandes økonomi- og finansministre i Luxembourg.

Flere af Lagardes klare anbefalinger til eurozonen er åbne udfordringer til Tysklands hidtidige afvisning af i langt højere grad at bygge et system, hvor eurolandene automatisk hæfter for hinandens gæld.

LÆS MEREEuro-boss: »Vi er nødt til at sætte ekstra fart i alle procedurer«

Lagarde lagde på et pressemøde efter mødet ud med en kort analyse, hvor hun konstaterede, at der er »øget spænding og akut stress i både banker og i forhold til statsobligationer i euroområdet«.

»Med det i baghovedet mener IMF, at der er brug for et beslutsomt og kraftfuldt skridt mod en fuldstændig europæisk valutaunion for at genskabe tilliden til systemet«.

»Som vi ser det, er der i øjeblikket tvivl om hele det europæiske valutasystems levedygtighed«, sagde Lagarde, før hun præsenterede tre langsigtede principper og tre mere akutte handlinger for eurozonen.

LÆS OGSÅSpanske banker skal bruge 462 milliarder kroner

Blandt de langsigtede principper er opfordringer til, at eurolandene danner en egentlig bankunion og finanspolitisk union.

Det betyder, at landene ikke bare skal samordne deres politik, men at deres banker for eksempel også lave et system med en fælles indlånsgaranti, så en opsparing indsat på en konto i en græsk bank er garanteret af banker i alle eurolande.

Lagarde bakket op i EU
Det er en idé, eurozonens suverænt mest velpolstrede land, Tyskland, hidtil har været imod. Ligesom Tyskland er imod en anden af Lagardes kerneanbefalinger, oprettelsen af fælles euroobligationer, der vil betyde, at alle eurolande bliver fælles om deres gæld.

EU's økonomikommissær Olli Rehn erklærer sig »i det store hele enig i IMF's konklusioner« og pointerer, at EU-kommissionen allerede har fremsat forslag om det meste.

Mens Jean-Claude Juncker, der leder forsamlingen af de 17 eurolandes økonomi- og finansministre, flere gange gled af på spørgsmål om, hvorvidt eurogruppen støtter anbefalingerne.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau