Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 22. jun. 2012 KL. 10.28

Pårørende rejser sig i protest mod Breiviks sidste ord

I dag skal Breiviks forsvarere procedere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Terror i Norge


22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.


INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Når den 33-årige massemorder Anders Behring Breivik i dag får en sidste mulighed for at tale sin sag i retten, vil de pårørende rejse sig og forlade retssal 250 i Oslo Tingrett.

Mens anklagerne i går procederede for, at der er for stor tvivl om Breiviks mentale helbred, og at han derfor bør idømmes en behandlingsdom, er det i dag forsvarernes tur til at give deres bud på tilregnelighedsspørgsmålet.

LÆS OGSÅAnklagere: Breivik skal ikke i fængsel

Det står allerede klart, at forsvarer Geir Lippestad vil tale for, at Breivik var tilregnelig, da han 22. juli sidste år slog 77 mennesker ihjel, og at han skal straffes med fængsel.

Han er færdig for os
Breivik har bedt om at få lov til at tale en time til sidst i dag.

»Det kan vi slet ikke lide«, siger John Hestnes i Støttegruppen for 22. juli til NRK.

LÆS OGSÅOverlevende fra Utøya: »Det er farligt, at sygeliggøre politisk terrorisme«

Han siger, at det var en af de pårørende, der stillede forslaget om, at alle skulle rejse sig, når Breivik skal tale.

»Det syntes jeg, var en virkelig god idé, for vi er ikke interesseret i at høre mere på ham, han er færdig for os nu«, siger John Hestnes og opfordrer alle pårørende til at deltage i den stille protest i dag.

»Og der er mange af dem i retten, så det bliver kun pressen, som sidder tilbage«, siger han.

Jeg er ikke enig i den måde, de fortolker loven på og er ikke enig i deres forståelse af diagnose-kriterierne

Bistandsadvokat Mette Yvonne Larsen

Hvor sikker skal man være?
Anklagerne Inga Bejer Engh og Svein Holden argumenterede i går for, at tvivlen om Breiviks tilregnelighed bør komme ham til gode, og at han derfor bør undgå fængsel og idømmes en behandlingsdom.

»Vi mener, at det er værre at straffe en psykotisk, end at sende en ikke-psykotisk i tvungen psykisk behandling. Spørgsmålet er, hvor sikker skal man være?«, lød det fra Holden i den tre timer lange procedure.

LIVEI dag får Breivik et sidste ord

Men derfor er det alligevel lige så sandsynligt, at dommerne kommer frem til, at Breivik skal anses som tilregnelig og straffes med fængsel, siger Rune Lium, som er medlem af Dommernes mediegruppe til VG.

»Retten kan gøre, lige som den vil og behøver ikke at høre på nogen af procedurerne«, siger Lium.

»Men hvis de går en helt anden vej, må de lade parterne kommentere det. I dette tilfælde vil forsvareren procedere for det modsatte af anklageren, og da kan retten kun læne sig tilbage og gøre, som den vil«, tilføjer han.

Bistandsadvokat er uenig
En af bistandsadvokaterne til de overlevende og pårørende, Mette Yvonne Larsen, er ikke enig med anklagernes påstand.

»Jeg er ikke enig i den måde, de fortolker loven på og er ikke enig i deres forståelse af diagnose-kriterierne«, siger hun til VG.

Anklagerne lancerede også en plan B: At Breivik får 21 års forvaring, som kan betyde, at han holde indespærret resten af livet, så længe, der er fare for, at han vil gentage sine handlinger.

LÆS OGSÅAnklager: Drop spekulationerne om løsladelse af Breivik

FACEBOOKBliv ven med Politiken