Herboende egyptere fejrer demokratiet, efter at Egypten i dag har fået sin første folkevalgte præsident.

»Det er ubeskriveligt. Jeg er så høj på, at demokratiet vandt. Det er en proces, vi har ventet på. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle opleve det i mit liv. Det føles som en drøm, men det er det ikke. Det er virkellighed«, siger herboende egypter Alla Gamal.

Det Muslimske Broderskabs kandidat Mohamed Mursi vandt med 51,73 procent af stemmerne det historiske valg over rivalen og militærets mand, den tidligere ministerpræsident under Hosni Mubarak, Ahmed Shafik.

Halal valgkylling
Alaa Gamal, der har boet i Danmark er 26 år og arbejder som læge, er ellers kritisk over for valgets vinder.

»Men jeg udelukker ikke Mohamed Mursi, fordi han er Det Muslimske Broderskabs mand, men det er mærkeligt i mine ører. Man skal lige tygge på det, men lad os nu se, jeg giver dem en chance«, siger han.

LÆS OGSÅMohamed Mursi bliver Egyptens nye præsident

Han har fejret valget ikke med valgflæsk, men med halal valgkylling med sin søn og venner.

Han må ikke være en niche præsident
Alaa Gamal havde håbet på valgets bronzevinder, den mere liberalsocialistiske kandidat Hamden El Sabahi.

Han nævner fire punkter, som han håber, at Mohamed Mursi vil håndhæve:

Sejrherren skal være præsident for alle egyptere, og ikke kun for en religiøs niche. Han skal investere i velfærd. Han skal give demokratiet næring. Og så skal han invitere andre partier med i kabinettet og tilbyde dem ministerposter.

Tror ikke på Sharia-lov
Vestlige iagttagere har udvist bekymring over for Mohamed Mursis islamistiske værdier. Er der grund til bekymringi din optik?

»Der er ikke grund til bekymring. Alt hvad der hedder islamister er ikke farligt. Man skal skifte brillerne ud fra 11. september. En troende muslim kan også begå sig demokratisk. Mohamed Mursi er faktisk en meget moderat muslim, han er ikke en af de hårde fra Det Muslimske Broderskab«, siger Alaa Gamal.

LÆS OGSÅMursi gik fra Mubaraks fængsel til egyptisk præsident

Han tror ikke på, at Mohamed Mursi vil indføre Sharia-lov, som han ellers har proklameret.

Sejr til Mursi er sejr til demokratiet
Herboende egypter Amany Turk har ikke kunnet stemme, men hvis hun havde haft muligheden, var krydset blevet sat ved Mohamed Mursi.

»Jeg har aldrig været så glad, som jeg er i dag. Jeg har altid sagt: hvis Mohamed Mursi vinder, så tror jeg på demokratiet«, siger hun.

LÆS OGSÅEgyptere raser over manglende præsident

Hun tror ikke på, at demokratiet ville have sejret, hvis rivalen Ahmed Shafik, der sad i regeringen under det gamle styre, var løbet med sejren.

Militæret skal give slip
Men hun har sine bekymringer.

Hun frygter, at militæret får for meget indflydelse, efter at den kommende præsidents magt blev skærpet ved en forfatningsændring sidste søndag til militærets fordel.

»Jeg frygter, at Mohamed Mursi ikke får reel magt. Militæret vil have magten, og det er dem, der styrer landet. De skal bare væk«, siger Amany Turk, der har boet i Danmark i 14 år.

LÆS OGSÅEgyptiske generaler lover befolkningen frihed til at demonstrere

Hun har arrangeret flere demonstrationer i Danmark under den egyptiske revolution, der præcist for 500 dage siden betød Hosni Mubaraks endeligt.

Hun overvejede derfor også, om hun skulle gå ud på gaden i dag for at fejre valget, men også for at gøre opmærksom på militærets rolle.

Men vejret ændrede planerne til stor, egyptisk festmiddag.

Så går vi til Tahrir
Fatma Zidan har kun boet i Danmark i fem år.

Også hun så hellere Hamdeen Sabahi som Egyptens første folkevalgte præsident, men det er alligevel en glædens dag i dag.

»Det er sejt. Det er første gang, at man praktiserer demokrati, og det lykkedes. Det handler ikke om personen nu, men om det principielle i det«, siger hun.

LÆS OGSÅMubaraks skæbne vækker glæde og vrede i Kairo

»Men jeg kan ikke lide, at man bruger religion i politik. For det handler ikke om religion, det handler om Egypten«, siger den 35-årige musiker.

Men heller ikke hun tror på, at Mohamed Mursi vil indføre en ekstremistisk Sharia-lov.

»Hvis det sker, så ved egypterne, hvad de skal gøre - så går de til Tahrir-pladsen«, siger hun.

FACEBOOKBliv ven med Politiken