Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 28. jun. 2012 KL. 09.10

Euroledere i dyb strid om gældsansvar før topmøde

Kløften mellem Tysklands kansler og lederne fra de sydeuropæiske eurolande er stor, når de i aften drøfter euroens fremtid.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Et af EU’s potentielt vigtigste topmøder i lang tid er i fare for at køre fast i en konflikt om, hvad der kommer først, hønen eller ægget. Eller rettere sagt: fælles ansvar eller fælles magt.

Under pres fra resten af verden er alle de europæiske ledere enige om, at der er behov for et kvantespring i eurosamarbejdet for at redde møntunionen ud af de sydeuropæiske landes gældskrise. Men når EU-toppen i aften kaster sig over planer om bankunion og finansunion, åbner der sig en gabende kløft af uenighed om fremgangsmåden.

LÆS OGSÅI dag kan EU tage et første skridt mod De Forenede Stater

Frankrig, Italien og Spanien vil have en køreplan for, hvordan rentebyrden på de mest forgældede lande kan lempes ved at lade de 17 eurolande hæfte for deres gæld i fællesskab. Det kan for eksempel gøres ved at lade nationale statsobligationer erstatte af euroobligationer.

Men den tyske kansler, støttet af andre velhavende eurolande som Holland og Finland, vil først have en langt mere central styring af landenes finanspolitik. Det kræver langvarige traktatforhandlinger og eventuelle folkeafstemninger.

»Jeg kan ikke forestille mig total deling af gældsansvaret i min levetid«, sagde forbundskansler Angela Merkel på et møde med partnere fra regeringskoalitionen, som i går blev refereret vidt og bredt i Tysklands største medier. Flere af de forsamlede politikere fra det lille liberale regeringsparti, FDP, svarede Merkel med ordene: »Så ønsker vi Dem et langt liv«.

Andre bider mærke i, at forbundskanslerens kategoriske afvisning sigter på en ’total’ fælles hæftelse, hvilket stadig holder en dør på klem for gradvise og delvise løsninger i samme retning. Men Merkel har også understreget, at euroobligationer ville være »økonomisk forkerte og virke mod hensigten«.

Fremtidsplan udløser skepsis
Frankrig støtter på den anden side de sydeuropæiske eurolandes holdning om, at det haster med at dele gælden på en eller anden måde – og at denne langsigtede solidaritet skal demonstreres, før de vil afgive styringen af deres finanslove.

»Der kan ikke blive tale om at afgive suverænitet, hvis der ikke der først sker en forbedring af den finansielle solidaritet«, siger Frankrigs nye præsident, François Hollande. Han havde i aftes inviteret Angela Merkel til middag i Paris i et forsøg på at overkomme noget af uenigheden.

LÆS OGSÅMerkel: Fælles gæld bliver ikke, mens jeg lever

Men det er ikke kun Merkel og Hollande, der står splittet forud for det EU-topmøde i aften, hvor de europæiske ledere både skal enes om en vækstpagt og debattere en kontroversiel rapport fra EU-præsident Herman Van Rompuy om euroens fremtid.

Rapporten lægger op til skabelse af en bankunion med fælles tilsyn, indskydergarantier og bankredninger bestyret af Den Europæiske Centralbank (ECB); og på længere sigt en decideret finanspolitisk union, primært for eurolandene.

Både den italienske regeringsleder, Mario Monti, og Spaniens, Mariano Rajoy, er under hårdt pres af vaklende banker, høj ledighed og stigende offentlig gæld. »Vi kan ikke blive ved med at finansiere os selv ret længe til den pris, det i øjeblikket koster os at låne penge«, sagde Rajoy i går.

Selv inden for eurozonen er der meget delte meninger om udspillet fra Van Rompuy, og i EU-lande uden for euroen er der meget stor skepsis.

Skepsis flere steder
Storbritannien vil slet ikke involveres i planerne, og forleden lagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) her i avisen stor afstand til tanken om dansk deltagelse. Hendes svenske kollega er heller ikke begejstret:

»Er det her bare et forsøg på at få adgang til vores ressourcer, eller giver det Sverige nogen ekstra fordel? Jeg vælger foreløbig at være kritisk, for jeg synes, at det er uklart«, siger den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt. Også den tjekkiske leder, Petr Necas, har afvist de ambitiøse planer over en bred kam.

I Europaparlamentet vokser frygten for en udemokratisk udvikling, ligesom især venstrefløjen advarer Angela Merkel mod at afvise en langsigtet gældsløsning.

»Merkels senest udtrykte stædighed i forhold til euroobligationer er farlig. Den risikerer at skubbe EU i retning af en katastrofe«, siger den socialdemokratiske gruppeformand, Hannes Swoboda.