Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 28. jun. 2012 KL. 09.43

Prisen for Breiviks fængsling: 30.000 kroner om dagen

Anders Bering Breivik får sit helt eget enmandssygehus i fængslet Ila.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Terror i Norge


22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.


INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Det bliver en ganske bekostelig affære at bevogte massemorderen Anders Bering Breivik, hvis Breivik kendes utilregnelig, når han som ventet får sin dom 24. august.

Alene prisen for det personale, der skal holde øje med Breivik, bliver omkring 30.000 kroner om dagen - eller omkring 11 millioner kroner om året, skriver den norske netavis vg.no.

LÆS OGSÅBreivik: Jeg forsøgte at standse vor tids ondskab

»Det er nødvendigt, at der er tilstrækkeligt med folk, som kan varetage både patientens (Breivik, red.), personalets og samfundets sikkerhed«, siger Robin Kåss, statsekretær i det norske sundhedsministerium til vg.no.

Breivik får sit eget sygehus
Anders Bering Breivik vil få sit eget sygehus, som efter planen er klart senere denne sommer.

Det norske svar på Sundhedsstyrelsen gav tidligere på ugen tilladelse til, at Breivik kan placeres i et enmandssygehus inde i fængslet Ila.

Det er her, Breivik skal opholde sig, hvis dommerne i sagen 24. august beslutter sig for, om de vil følge anklagemyndighedens opfattelse af, at Anders Bering Breivik var utilregnelig, da han 22. juli sidste sommer dræbte 77 personer.

LÆS OGSÅAnklagere: Breivik skal ikke i fængsel

Efter planen skal Breivik overvåges af mindst fire ansatte både om dagen og om aftenen, mens der om natten skal være mindst tre vagter.

For at dække den omfattende overvågning kræver det 20 årsværk, skriver vg.no.

Kan gå frit fra rum til rum
Anders Bering Breivik vil efter planen få ganske meget rum at boltre sig på.

Hans kommende hjem vil have et soverum, et bad, et træningsrum og et opholdsrum, og det er planen, at det skal være muligt for Breivik frit at bevæge sig rundt mellem alle rum uden hindringer.

LÆS OGSÅOverlevende fra Utøya: »Det er farligt, at sygeliggøre politisk terrorisme«

Breiviks kommende hjem vil have et observationsrum, hvor hans vagter kan overvåge Breivik samt et rum, hvor personalet har mulighed for at bæltefiksere Breivik.

De norske myndigheder oplyser, at det vil koste knap to millioner kroner at bygge enmandssygehuset til Breivik.