Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 30. jun. 2012 KL. 15.27

Syriske styrker indtager oprørsby efter flere ugers belejring

FN's mægler advarer på udenrigsministermøde om, at kampene kan sætte regionen i brand.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det arabiske oprør

Syriske regeringsstyrker er trængt ind i byen Douma efter ugers belejring og vedvarende granatangreb. Flygtende indbyggere taler om, at der flyder med lig i gaderne i byen, der ligger i nærheden af hovedstaden Damaskus.

Beboerne siger, at mennesker i hobetal flygter fra byen, mens regeringssoldater stormer gennem gaderne, mens de leder efter oprørere, der prøver at vælte præsident Bashar al-Assad.

De siger, at mange mennesker ligger begravet under de sammenstyrtede bygninger.

Det har ifølge nyhedsbureauet AFP ikke umiddelbart været muligt at få bekræftet oplysningerne.

FN-mægler frygter, at oprøret breder sig
Samtidig har FN's og Den Arabiske Ligas mægler, tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan i dag holdt et udenrigsministermøde i Genève om udviklingen i Syrien. Annan advarer mod, at konflikten i Syrien kan sætte hele Mellemøsten i brand og brede sig.

Han understreger nødvendigheden af, at verdens mest magtfulde nationer bliver enige om en fredsplan, men USA er af den opfattelse, at ministermødet i Schweiz ikke vil kunne løse den opgave.

De internationale drøftelser blev indledt af regeringer, der fortsat er uenige om, hvorvidt præsident Assad, der kritiseres af Vesten for hans angreb på sine modstandere, men fortsat støttes af Rusland, overhovedet kan spille nogen rolle i en politiske overgang.

LÆS OGSÅTyrkiet opruster med tunge våben ved grænsen til Syrien

Annan håber på enighed om en plan for en samlingsregering, som vil udelukke kontroversielle personer fra ledelsen. I klar tale betyder det, at Assad skal træde tilbage.

»Vi er her for at blive enige om retningslinjerne og principperne for en syrisk ledet politisk overgang, som opfylder det syriske folks legitime forhåbninger«, siger Annan.

»Ingen skal være i tvivl om den ekstreme risiko, som konflikten betyder for syrerne, for regionen og for resten af verden«, siger han.

Hans ord indeholdt en opfordring om, at det haster for de magtfulde lande med at blive enige, mens den 16 måneder lange konflikt i Syrien eskalerer dag for dag.

ritzau