Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 4. jul. 2012 KL. 18.45

Pædofile i hundredvis taget i global aktion

Hundredvis af pædofile er blevet identificeret i en international politioperation i 141 lande.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hundredvis af pædofile, er blevet identificeret i en operation i 141 lande, siger politiet i Østrig. De pædofile har benyttet en hjemmeside på internettet til at dele børnepornografi.

I Østrig alene har operation 'Carole' fået 272 mistænkte i myndighedernes søgelys. hvilket gør operationen til den største af sin art i landet.

Efterforskningen, som har varet i næsten et år, begyndte i Luxembourg, hvor en hjemmeside med store mængder af børnepornografi blev anmeldt til myndighederne.

LÆS OGSÅ 141 lande indblandet i stor østrigsk sag om børneporno

De mange brugere af denne hjemmeside var fordelt i 141 lande, og efterforskninger blev iværksat.

»De 272 mistænkte i Østrig er alle mænd i alderen 17 til 70 år, og de har vidt forskellig social baggrund og beskæftigelse. De har alle haft pædofile billeder eller videoer på deres computere«.

Producenter af børneporno
De fleste af de mistænkte er brugere af børneporno, men i to tilfælde har politiet fundet frem til producenter af børnepornografi. Ved razziaer i de mistænktes hjem er store mængder af materiale blevet beslaglagt.

I marts 2011 førte en lignede Europol-operation til identifikation af 670 mistænkte og 184 anholdelser.

Dans politi oplyser, at ingen i Danmark er blevet sigtet i sagen.

ritzau