Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 7. jul. 2012 KL. 13.32

Breivik vil læse statskundskab i fængslet

Anders Behring Breivik bruger tiden før sin dom til at besvare breve.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Terror i Norge


22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.


INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Den terrortiltalte Anders Behring Breivik vil studere statskundskab i sin tid i fængslet.

22. juni var den ti uger lange retssag overstået, og siden har han brugt en stor del af sin tid på at besvare breve og lægge planer for fremtiden.

»Han har sagt, at han ønsker at studere statskundskab, og han planlægger at skrive flere bøger«, siger Tord Jordet, som er en af Breiviks forsvarsadvokater, til VG.

Foreløbig er studierne kun på tegnebrættet. og det er ikke besluttet hvor eller hvornår, Breivik skal igang med at studere.

Breivik: 60/40 for tilregnelighedsdom
24. august vil det blive afgjort, om den 33-årige massemorder kendes tilregnelig eller utilregnelig, når han får sin dom, men Breivik har allerede gjort sig tanker om, hvilken vej det kommer til at gå.

»Han er overbevist om, at retten finder det klart mest sandsynligt, at han var tilregnelig på gerningstidspunktet, men at der som følge af bevisbyrdereglerne også er en ikke ubetydelig risiko for, at han kan bliver dømt utilregnelig. Han har talfæstet mavefølelsen til 60/40 til fordel for en tilregnelighedsdom«, siger Tord Jordet.

LÆS OGSÅAnklagere: Breivik skal ikke i fængsel

LÆS OGSÅForsvarer: Breivik skal frifindes

Han fortæller desuden, at Breivik er fast besluttet på at anke dommen, hvis han kendes utilregnelig.

Massemorderen, der dræbte 77 mennesker 22. juli sidste år, har flere gange udtrykt, at det er afgørende for ham, at han får en tilregnelighedsdom og dermed kan få en normal fængselsdom.

LÆS OGSÅPrisen for Breiviks fængsling: 30.000 kroner om dagen

Har modtaget 500-600 breve
Det er tidligere kommet frem, at Breivik har modtaget hundredevis af støttebreve i fængslet, og torsdag i sidste uge sagde han til sine forsvarere, at han har modtaget mellem 500 og 600 breve, siden terrorangrebene fandt sted.

Derudover ligger der flere breve, der skal kontrolleres af fængslet, inden de kan blive givet videre til Breivik.

Ifølge Tord Jordet, anslår hans klient selv, at han har modtaget brevet fra omkring 25 forskellige lande - omkring en fjerdedel af brevene kommer fra Norge, mens størstedelen kommer fra lande som Tyskland, Sverige, Storbritannien og Rusland.

LÆS OGSÅDebatten om Breiviks brevveksling breder sig

Også forsvarsholdet har mærket, at mange brevskrivere ønsker at nå Breivik og flere har sendt forsendelser til advokatkontoret med blandt andet kiks, slik og kager.

Uanset om Breivik idømmes en fængselsdom eller en behandlingsdom, skal han forblive i Ila Fængsel, som har bygget en særlig sygeafdeling til ham.

LÆS OGSÅFængsel bygger hemmelig sygeafdeling til Breivik