Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 7. jul. 2012 KL. 16.21 opdateret 7. jul. 2012 KL. 16.29

Guvernør efter oversvømmelser: Ingen kan huske noget lignende

Dødstallet er nu oppe på 99 efter oversvømmelser i Rusland.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Dødstallet efter de voldsomme oversvømmelser, der har ramt det sydlige Rusland fortsætter med at stige.

Antallet af omkomne er nu ifølge nyhedsbureauer oppe på 99 mennesker.

»Der er ingen, der kan huske lignende oversvømmelser i vores historie. Der har ikke været noget, der ligner det i mindst 70 år«, siger Alexander Tkachov, som er guvernør for Krasnodor-regionen, til nyhedsbureauet Itar-Tass.

Han oplyser, at 5.000 husholdninger er ramt, og opfordrer befolkningen til ikke at gå i panik.

LÆS OGSÅDødstal stiger kraftigt efter russiske oversvømmelser

Mindst 76 af de omkomne er blevet dræbt i Krimsk, 1.200 kilometer syd fro Moskva, efter at to måneders regn faldt på blot få timer i den populære ferieregion ved Sortehavet, hvor Rusland skal være vært for vinter-OL i 2014.

Mudder driver igennem byer
De voldsomme regnskyl fik i nat vandet til at stige med syv meter i et område, der er præget af én-etagers landejendomme, og tv-optagelser viser muddervand i livhøjde, der pløjer sig igennem gader og boliger.

Overalt i gaderne ligger biler og lastvogne med bunden i vejret og folk ved ikke, hvad de skal stille op, siger en lokal beboer Vladimir Anosov til Reuters.

Ifølge AP er mindst fem personer blevet dræbt af elektrisk chok i kystbyen Gelendzhik, da en transformator faldt i vandet.