Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 11. jul. 2012 KL. 11.38

Tysk afgørelse om finanspagt trækker ud

Tyske eksperter og politikere er bekymrede, fordi der kan gå måneder, inden forfatningsdomstol afgør EU-strid.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen. Siden fik også Cypern fået en hjælpepakke.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Der kan gå flere uger og måske endda måneder, inden Tysklands øverste domstol, forfatningsdomstolen i Karlsruhe, tager stilling til, om EU's finanspagt og den permanente redningsfond ESM holder sig inden for den tyske forfatnings rammer.

Det er seks konkrete klager, som domstolen er gået i gang med at behandle.

Og så længe der ikke foreligger en afgørelse, kan den tyske forbundspræsident, Joachim Gauck, ikke underskrive lovene, som er vedtaget af Forbundsdagen og Forbundsrådet.

Retspræsident Andreas Vosskuhle havde lagt op til en hurtig afgørelse, men sagde efter tirsdagens daglange retsmøde i Karlsruhe, at forfatningsdommerne alligevel vil bruge mere tid for at vurdere indholdet i klagerne.

»Vi ser alle sammen overskrifterne for os: Euro-redningen stoppet af Tyskland«, sagde han.

LÆS OGSÅTysk finansminister: Kaos uden EU's finanspagt

Det bekymrer både politikere og eksperter, hvis afgørelsen trækker ud. For så kan ESM med sine over 500 milliarder euro på kistebunden fortsat ikke gå i luften som afløser for EU's midlertidige redningsfond, EFSF.

»Jeg håber, at de træffer en afgørelse inden (efteråret, red.), siger den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, onsdag til radiostationen Deutschlandfunk.

Kritisk situation
Han understreger, at forbundsregeringen ikke er ude på at udøve pres på forfatningsdomstolen, men:

»Vi befinder os i en usædvanligt kritisk situation, siger Schäuble om eurolandenes gældskrise, som både finanspagten og ESM skal være med til at inddæmme«.

Også en af Tysklands økonomiske vismænd Peter Bofinger advarer dommerne mod at tøve alt for længe.

»Vi har allerede nu en meget labil situation i euroområdet«, siger Bofinger onsdag til avisen Rheinische Post og minder om, at investorerne igen forlanger »kritisk høje« risikopræmier for at investere i spanske statsobligationer.

»Hvis dommerne stopper ESM eller lægger den i mølposen, vil det betyde et graverende chok for eurozonen«, tilføjer vismanden.

Imens opfatter dem, der har klaget, den forsinkede afgørelse som en delsejr i "kampen for vores demokrati", som partiet De Frie Vælgere formulerer det.

/ritzau/

ritzau