Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 17. jul. 2012 KL. 22.39

Overlevende fisker: Vi blev ikke advaret af krigsskib før skyderi

Et amerikansk flådeskib skød i går mod en motorbåd. Én blev dræbt og tre såret.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Dagen efter, at den amerikanske flåde skød mod en mindre motorbåd i Den Persiske Golf, retter en af de overlevende kritik mod USA.

Besætningen på det mindre skib modtog ikke nogen advarsler fra det amerikanske skib - det har besætningen på flådeskibet USNS Rappahannock ellers påstået.

Amerikanerne skød mod motorbåden, fordi det havde kurs mod det amerikanske flådeskib og kom ifølge den amerikanske flåde faretruende tæt på.

En dræbt og tre sårede
Skibet har siden vist sig at være en ni meter lang motorbåd, der bliver brugt til fiskeri. En inder blev dræbt og tre andre såret, da USA affyrede skud med et maskingevær.

Fire andre mænd - to indere og to fra Forenede Arabiske Emirater - blev ikke såret, fordi de opholdt sig i skibets kabine.

LÆS OGSÅAmerikansk krigsskib skyder mod mindre fartøj - en meldes dræbt

Den overlevendes udtalelse er blevet viderebragt af Indiens ambassadør i Forenede Arabiske Emirater, M.K. Lokesh.

De overlevende oplyser, at de var på vej tilbage til havnen efter en fisketur, da de mødte det amerikanske skib.

»Han siger, at der ikke var nogen advarsel«, oplyser ambassadøren M.K. Lokesh.

»Vi venter på, at efterforskningen bliver afsluttet. Vi venter på at finde ud af, hvad der skete«.

Iran kritiserer USA
USA har også fået kritik fra Iran i dag. Iranerne mener, at amerikanerne truer sikkerheden i området, skriver Reuters.

USA har øget sin tilstedeværelse i Den Persiske Golk for at øge presset på Iran, der beskyldes for at være i gang med at lave atomvåben.

»Vi har meddelt igen og igen, at tilstedeværelsen af udenlandske styrker kan være en trussel mod den regionale sikkerhed«, siger en talsmand fra Irans udenrigsministerium Ramin Mehmanparast ifølge Reuters.

Området omkring Den Persiske Golf har i årtier været et yndet sted for gæstearbejdere fra Indien og andre asiatiske lande. De kommer i håbet om bedre betalte job og tager ofte mindre attraktivt arbejde som fiskere eller håndværkere.

USNS Rappahannock er et forsyningsskib, der sejler med brændstof til andre af flådens skibe.