Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 18. jul. 2012 KL. 12.55

Assads svoger død ved angreb

Et angreb i Damaskus har ramt helt ind i inderkredsen af magten.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det arabiske oprør

En bombe i Damaskus ramte et møde mellem højtstående sikkerhedsfolk og ministre i Assad-regeringen.

Senest er Assads svoger Assef Shawkat - der også er vice-forsvarsminister - meldt dræbt, oplyser Hizbollahs tv-station al-Manar ifølge Reuters. En halv time senere har også syrisk tv bekræftet, at svogeren er dræbt.

Forsvarsministeren, general Dawoud Rahija, blev også dræbt under angrebet. Indenrigsminister Mohammad Ibrahim al-Shaar blev såret, oplyser al-Manar, og det samme gælder chefen for efterretningstjenesten.

LÆS OGSÅ Assads forsvarsminister meldes dræbt i angreb

Hospital er afspærret
Det er endnu uklart, hvor mange mennesker, der blev ramt af angrebet, som syrisk statsligt tv tilskriver en »selvmordsbomber«.

De sårede blev kørt i ambulance til hospitalet Shami, som herefter er blevet spærret af for offentligheden, bekræfter lokale kilder til flere medier. Også området tæt på bygningen er spærret af efter angrebet.

Bomben var rettet mod en bygning, der tilhører den nationale sikkerhedstjeneste. Og det skete samtidig med, at ministre fra præsident Bashar al-Assads regering holdt møde med højtstående sikkerhedsfolk i samme bygning.

Intensive kampe
Angrebet kommer efter flere dages intensive kampe i hovedstaden Damaskus mellem oprørere og regeringshæren. Talsmænd fra regeringen har - indtil nu - forsøgt at nedtone alvoren i angrebene.

SE OGSÅ Amatørvideo viser hårde kampe i Damaskus

Arbejdsforholdene for journalister i Syrien betyder, at så godt som ingen oplysninger fra kampene kan bekræftes af uafhængige kilder.