Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Når det officielle mindeprogram for Anders Behring Breiviks ofre begynder i dag med kransenedlæggelse foran den udbombede regeringsbygning midt i Oslo, vil Monica Nyhus ikke være blandt de fremmødte.

»Nej, det tror jeg bliver for hårdt«, siger hun.

I stedet vil hun dukke op til den mindekoncert, der skal være om aftenen foran det smukke Rådhus få gader væk.

»Det tror jeg bliver nemmere at bære«, siger hun.

Kom hjem da det værste var overstået
Hun var på Tenerife sidste år på denne tid, hvilket hun i dag er glad for.

»Jeg kom først hjem, da det værste var overstået, og det gjorde det lettere for mig. Jeg kender seks mennesker, som havde børn på Utøya. Et af børnene blev skudt, men overlevede heldigvis», siger hun, I år har hun også været på ferie. Men hun fremrykkede den, så hun kunne være hjemme i Norge på årsdagen for Breiviks terror.

»Alle i Norge kender jo nogen, som kender nogen, som var direkte berørt af Breviks terror, så på den måde angår det os alle«, siger hun, men indrømmer i samme åndedrag, at hun de seneste måneder næsten ikke har orket at høre mere om Breivik.

LÆS ARTIKELAUF-leder: »Jeg håber, at det bliver en værdig dag«

Det samme giver mange andre nordmænd udtryk for. Der har indsneget sig en vis Breivik-træthed i Norge, ligesom der har i Danmark. Hans meninger er nu almenkendte, og mange mennesker kan ikke længere holde ud at høre på hans hadske tale og retfærdiggørelse af de 77 mennesker, han slog ihjel for et år siden.

Mindearrangementer over hele landet
Men årsdagen for hans terrorgerninger viser samtidig, at mange nordmænd til trods for deres Breivik-træthed stadig kæmper med at forlige sig med den tragedie, han udløste. Over hele landet vil der være mindearrangementer, og mange tusinde mennesker ventes at møde op til mindekoncerten søndag aften.

Arrangementerne vil være et forsøg et forsøg på at bygge bro mellem sorgen og tragedien og så et samfund, der på en og samme tid både er forandret og uforandret af Breiviks terror.

LÆS ARTIKEL Her kan du mindes Breiviks ofre på etårsdagen

Ingen havde ventet, at en mand som Breivik kunne slå til i det lykkeland, som Norge er, hvor arbejdsløsheden er i bund, olieindtægterne vælter ind, og som indtil nu ikke er blevet ramt af finanskrisen.

Men Breivik tog uskylden fra Norge, som Senaid Kobilica, der er imam og formand for Islamisk Råd i Norge, for nogle uger siden påpegede i Politiken. Pludselig viste det sig, at der kunne opstå ondskab midt i det norske samfund - og at faren ikke kom fra muslimske terrorister, som alle ellers frygtede, men fra en ung blond mand.

Nordmændene reagerede ved at slutte op om deres nationale værdier og hylde demokratiet og det åbne samfund. Siden har særligt de politiske ungdomsorganisationer mærket en øget tilslutning.

Hvor dybt stiller de fine ord?
Men alligevel kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvor dybt de mange fine ord stikker.

Efter at et par hundrede tilrejsende romaer fra Bulgarien og Rumænien først slog lejr i en park uden for en kirke i Oslo og dernæst i et stenbrud i udkanten af den norske hovedstad er det de seneste par uger føjet med ukvemsord på avisernes hjemmesider. 'Rotter' og 'undermennesker' er nogle af de ord, som er blevet brugt om romaerne.

Debatten nåede et niveau, så statsminister Jens Stoltenberg tidligere på ugen anså det for nødvendigt at gribe ind og minde sine landsmænd om, at alle mennesker har krav på at blive behandlet med respekt.

Hans indgriben har imidlertid ikke fået den højrøstede debat om romaerne til at forsvinde, og den norske statsminister er også i sig selv blevet et eksempel på, at hverdagen er ved at vende tilbage i Norge.

Stoltenberg er atter bagud
Før Breiviks terror 22. juli sidste år var han bagud i meningsmålingerne. Men han opnåede enorm tilslutning, da han efter terroraktionerne på en meget personlig måde formåede at samle nationen og sætte ord på manges følelser.

Men nu er han atter bagud i meningsmålingerne og står til at tabe det kommende valg.

Harald Stanghelle, der er politisk redaktør på den norske avis Aftenposten, opsummerede for nylig udviklingen på denne måde over for Politiken:

»Nordmænd elsker normalitet, fordi den symboliserer tryghed. Og nu er normaliteten ved at vende tilbage«”.