Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 22. jul. 2012 KL. 12.41

Ofre for biograf-massakren var mellem seks og 51 år

Blandt ofrene var den seksårige pige, Veronica Moser-Sullivan.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Myndighederne i Denver-forstaden Aurora har offentliggjort identiteten på de 12 ofre, der blev dræbt i en biograf.

Alle blev dræbt af skud, lyder det fra retsmedicinere.

Ud over de dræbte blev 50 personer såret, da gerningsmanden fredag skød omkring sig ved visningen af den nyeste Batman-film.

Skudt i halsen og maven
Blandt ofrene er en seksårig pige, Veronica Moser-Sullivan.

»Hun var smuk og uskyldig«, siger pigens tante til The Denver Post.

Pigens 25-årige mor blev skudt i halsen og maven og er fortsat i kritisk tilstand.

LÆS OGSÅPolitiet er trængt ind i massakre-mistænkts lejlighed

Massakrens ældste offer er en 51-årig mand. Blandt de dræbte er også et 27-årigt medlem af den amerikanske flåde og en 29-årig sergent i det amerikanske luftvåben.

Myndighederne i området forsøger i øjeblikket af yde maksimal støtte til de berørte familier.

»Vi forsøger at nå ud til familierne, så hurtigt vi kan,« siger Carol O'Shea, der leder støtteindsatsen.

Den formode gerningsmand, 24-årige JH, begyndte at skyde vildt omkring sig inde i biografen, da der var vist 35 minutter af Batman-filmen 'The Dark Knight Rises'.

JH er nu anholdt og anbragt i isolation på grund af fare for hans sikkerhed, skriver Reuters.

Han vil blive stillet for en dommer mandag.

LÆS OGSÅ Politiet afviser rygter om medskyldig i biograf-massakre

Obama på besøg
Den amerikanske præsident, Barack Obama, rejser søndag til Colorado for at besøge familierne til ofrene for den massakre i en biograf i Denver-forstaden Aurora, der har kostet 12 mennesker livet.

Han vil også besøge de lokale myndigheder, lyder det i en meddelelse fra Det Hvide Hus.

Barack Obama skulle egentlig først rejse til det vestlige USA mandag, men præsidenten har besluttet sig for at besøge Aurora på sin vej.

ritzau