Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 23. jul. 2012 KL. 19.08

Velrenommeret college-hold får gigantstraf efter pædofilisag

Straf skal illustrere, at der er tale om ledelsesmæssige svigt og en skæv holdkultur på Penn State University i USA.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En voldsomt utiltalende sag har ramt det amerikanske fodboldhold fra universitetet Penn State University i USA, som ellers er et af de mest vindende og velrenommerede sportshold inden for amerikansk college-sport.

Således er holdet blevet straffet med fire års udelukkelse fra sporten samt en gigantisk bøde på næsten 370 millioner kroner, efter at holdets tidligere hjælpetræner er blevet kendt skyldig i omfattende pædofili.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

LÆS ARTIKELPædofilisag kan koste universitet over 600 millioner

Den nationale organisation for college-sport (NCAA) siger, at man har afvist helt at lukke holdet, men oplyser, at straffen skal illustrere, at der er tale om ledelsesmæssige svigt og en skæv holdkultur.

Rekorder vil blive slettet
»Man kan argumentere for, at opførslen i denne sag er værre end nogen anden i NCAA's historie«, siger organisationens præsident, Mark Emmert.

Ud over udelukkelsen og millionbøden vil holdets officielle rekorder fra 1998 til 2011 blive slettet for at fjerne holdets mange sejre gennem den periode, hvor overgrebene fandt sted.

LÆS ARTIKELUniversitetsledelse holdt hånden over pædofil i årevis

Sagen handler om, at holdets forhenværende hjælpetræner gennem en årrække har misbrugt drenge, som han har arrangeret velgørenhedsarrangementer for på universitet.

En uafhængig rapport har samtidig fundet beviser for, at der i høj grad er blevet dækket over hjælpetrænerens foretagende, så det har kunnet fortsætte.

Træneren sidder i fængsel
Træneren sidder nu i fængsel, men har endnu ikke fået en udmålt straffens længde for at have forulempet 10 drenge over en periode på 15 år.

»Uanset hvad vi gør i dag, er der ingen handling, der kan fjerne drengenes smerte og angst«, siger Mark Emmert.

»Men hvad, vi kan gøre, er at pålægge sanktioner, der både afspejler omfanget af disse forfærdelige handlinger, og som også sikrer, at Penn State vil genopbygge en sportslig kultur, der gik grueligt galt«, siger han.

ritzau