Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 23. jul. 2012 KL. 22.25

Putin advarer mod borgerkrig i det uendelige

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvis oppositionen og dagens ledelse bytter plads i Syrien ender det med en langvarig borgerkrig.

Det arabiske oprør

Konsekvensen, hvis Syriens leder, præsident Bashar al-Assad, bliver afsat forfatningsstridigt af oprørere, vil være en langvarig borgerkrig, advarer Ruslands præsident Vladimir Putin..

»Vi er bange for, at hvis landets nuværende ledelse forfatningsstridigt fjernes fra magten, så vil oppositionen og dagens ledelse bare komme til at bytte plads«, citeres Putin af det russiske nyhedsbureau Interfax.

Den russiske præsident advarer mod, at hvis det bliver tilfældet, så vil 'en borgerkrig komme til at fortsætte i det uendelige', skriver Interfax.

Putins kommentarer sker samtidig med, at der i dag raser voldsomme kampe i den Syriske hovedstad Damaskus og i den næststørste by, Aleppo.

Mindst 19.000 mennesker er ifølge organisationen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder blevet dræbt, siden oprøret i landet brød ud for knap 17 måneder siden.

ritzau