Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 25. jul. 2012 KL. 08.40 opdateret 25. jul. 2012 KL. 11.00

Tyrkiet smækker grænsebommene i efter kampe i Syrien

Grænsen forbliver dog åben for flygtninge.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det arabiske oprør

Midt under den voldelige konflikt i Syrien lukker nabolandet Tyrkiet for køretøjer ved alle grænseovergange mellem de to lande.

Lukningen sker i dag, meddeler den tyrkiske handels- og toldminister Hayati Yazici ifølge den tyrkiske tv-station NTV, og det bekræfter en embedsmand fra ministeriet over for Reuters.

Nyhedsbureauet skriver, at begrænsningen sker som en konsekvens af den forværrede sikkerhedssitution i Syrien, der hærges af voldelige sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og oprørere, hvilket har sendt titusindvis af syrere på flugt.

LÆS MERETyrkiet flytter missiler og militærkøretøjer til syrisk grænse

Ifølge FN's flygtningesekretariat UNHCR meddeler Tyrkiet, at grænserne stadig vil være åbne for flytgninge, skriver Reuters.

Titusindvis af flygtninge
Ifølge UNHCR er antallet af syriske flygtninge i Tyrkiet cirka 44.000, og nabolandet er ved at bygge to nye flygtningelejre for at øge kapaciteten med mindst 20.000 personer.

Især den seneste uge har mange turkmenere, en etnisk gruppe med tyrkisk oprindelse, taget flugten fra Syrien til Tyrkiet, og også soldater fra den syriske hær har i flere omgange krydse grænsen til nabolandet mod nord.

LÆS MEREFlere topofficerer svigter Assad

Syriens øvrige nabolande oplever en også en tilstrømning af flygtninge fra Syrien. Jordan huser 36.000 flygtninge, Libanon har taget imod 30.000 og Irak rummer mindst 7.500, oplyser UNHCR i en pressemeddelse.