Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 26. jul. 2012 KL. 13.20

Breiviks kontroversielle forsvarstale er lagt på YouTube

Domstol undersøger om læk af massemorderens slutbemærkning er ulovlig.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Terror i Norge


22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.


INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Den tale, som Anders Behring Breivik holdt som forsvarstale ved retssagen mod ham i Oslo i Norge, er nu lagt på internetsiden YouTube.

Det fortæller den norske radio P4.

Videre hedder det, at advokaten Mette Yvonne Larsen har bedt Oslo's tingsret om at gribe ind.

Norsk dommer går ind i sagen
»Jeg fik en henvendelse fra en privatperson i morges om, at en video med Breiviks sidste forsvarstale ligger ude på nettet med lyd og billede«, siger Mette Yvonne Larsen til nyhedsbureauet NTB.

OVERBLIKSådan forløb Breiviks ti uger i retten

Hun siger, at hun har taget kontakt til dommer Wenche Elizabeth Arntzen og bedt hende om at undersøge, hvorvidt det er strafbart.

»Det er jo et brud på foto- og sendeforbuddet«, siger Mette Yvonne Larsen.

Lydfil kan stamme fra fremskridtspolitiker
Informationschef Irene Ramm ved tingsretten i den norske hovedstad siger, at der kan være tale om et lovbrud. Retten vil nu vurdere, hvad der skal ske.

LÆS OGSÅBreivik: Jeg forsøgte at standse vor tids ondskab

Det videoklip, der er lagt på YouTube, kommer oprindeligt fra en konto, der tilhører politikeren Torstein Viddal fra Fremskrittspartiet.

Det blev imidlertid fjernet, men det menes alligevel at være blevet spredt via en tysk bruger.

Det var Breivik, der den 22. juli 2011 begik massakren i Oslo og på øen Utøya. Otte blev dræbt af en bombe i Oslo, 69 mennesker blev skudt på øen.

Der ventes dom i sagen den 24. august.

ritzau