Da oberstløjtnant Peter Dahl ankom til byen Tremseh i Syrien, hvor han skulle lede FN’s undersøgelse af rygter om en massakre, blev han omringet af »500 mennesker«, der alle ville tale med ham.

»Mange havde mistet pårørende eller bekendte, næsten alle havde været vidne til et eller andet. De havde naturligvis følelserne uden på kroppen. Og vi var de første, der kom derud«.

Midt i den skov af arme, der forsøgte at trække ham med for at vise beskudte huse frem og dermed dokumentere, hvem de havde mistet, dukkede der en mand op.

Gjorde det mere surrealistisk
»Han gik med en bakke med to kopper tyrkisk kaffe og insisterede på, at jeg skulle drikke kaffe med ham«, fortæller Peter Dahl.

Faktisk er Syrien det mest gæstfrie af alle de lande, han har arbejdet i.

»Hvilket i virkeligheden bare er med til at gøre det hele endnu mere surrealistisk«.

Oberstløjtnant Peter Dahl var en af de ti danske FN-observatører, der ankom til Syrien 12. maj for at overvåge, om den nyligt indgåede våbenhvile blev overholdt. I torsdags vendte han og fire andre danske observatører hjem, da FN-missionen blev skåret ned til det halve.

LÆS OGSÅ FN til Assad: Krigsforbrydelser vil få et efterspil

Med en underlige følelse i kroppen
Fem danskere er fortsat i Syrien, og Peter Dahl selv er også kun hjemme for en kort bemærkning. 12. august tager han af sted igen - foreløbig frem til slutningen af august, hvor FN-missionens mandat udløber, og ellers, hvis den forlænges, frem til november, hvor han i så fald skal afløses.

»Det er dejligt at komme hjem til min familie, men det er også med en underlig følelse i kroppen. For vi har forladt et område, hvor graden af vold og krigshandlinger kun er steget i den periode, vi har været dernede. De mennesker, vi var sendt ned for at hjælpe, har ikke fået den sikkerhed, de havde forventet eller drømt om, mens vi har været der«.

Den oprindelige opgave, nemlig at observere parternes overholdelse af våbenhvilen, viste sig hurtigt at være meningsløs – der var ingen våbenhvile at observere. I stedet blev opgaven for Peter Dahl og hans team at overvære, hvad der skete og rapportere om det, så internationale aktører havde det rigtige grundlag at træffe beslutninger på.

Hvorfor skære ned?
Derfor er FN’s fortsatte tilstedeværelse i Syrien vigtig, slår han fast.

Hvorfor skærer man så FN’s observatørkorps ned fra 300 til 150?

»Man kan sige, at de 300 var defineret ud fra seks punkts-planen (fredsplanen, red.), hvor forudsætningen var en våbenhvile. Nu har vi en anden situation, hvor der er et større behov for en civil indsats, lige nu og her. Behovet for observatører er ganske enkelt mindre, fordi præmissen, som er våbenhvilen, ikke er til stede«.

Har I ikke kun set en meget lille flig af, hvad der foregår i Syrien?

»Jo, det tror jeg, du har ret i. Men omvendt tror jeg også, at vi har set nok«.

»Vi har set nok til at konstatere, at våbenhvilen ikke er på plads. Så er det lidt akademisk om der er 10, 20 eller 100 overtrædelser, for de 10 i sig selv er for meget«.

LÆS OGSÅ Tidligere leder af FN-observatørerne: Syrien-konflikt kan vare år

FN var på plads i Kafr Zita
En af de overtrædelser, som Peter Dahl var med til at observere og rapportere, foregik i Kafr Zita i Hama-provinsen, hvor han opholdt sig størstedelen af sin tid i Syrien som leder af cirka 30 internationale observatører.

Tidligt om morgenen 3. juni kørte de ud til byen for at undersøge en melding om, at byen var under beskydning. De oprettede en observationspost »en halvanden kilometers penge« væk fra byen, hvorfra de fulgte hele angrebet.

»Det var et af de første tilfælde, hvor FN-observatører faktisk var på plads, mens tingene skete. Og hændelsen blev efterfølgende nævnt over for Sikkerhedsrådet. Derudover var det et eksempel på, at selv om observatørerne var på plads og var synlige for alle parter, så stoppede det ikke kamphandlingerne«, forklarer Peter Dahl.

’Det var et eksempel på, at FN faktisk var på plads, siger du’. Sker det ofte, at observatørerne ikke er der, hvor det sker?

»Jeg vil ikke sige ofte, for det er uhyre vanskeligt at være der rettidigt. Vi bevæger os ubevæbnet rundt, og typisk er truslen jo væsentligt større der, hvor der udføres kamphandlinger, så det er virkelig uhyre vanskeligt«.

Frustrerende at være ubevæbnet
Flere gange har oberstløjtnanten oplevet, at der blev skudt mod FN-observatørerne. Men man ved ikke, om det virkelig er FN, der er målet. Og, siger han:

»Hvis FN virkelig var målet, ville der næppe være nogen af os tilbage«.

Hvordan føles det at stå ubevæbnet i den situation?

»Det er temmelig frustrerende. Særlig som soldat. Det er frustrerende, fordi man er magtesløs. Og det er man så alligevel ikke. Man falder jo tilbage på den del af ens træning, som kan bruges i den situation«.

LÆS OGSÅ Kvindelig aktivist i Damaskus: Selv i de små gader kan der være snigskytter

Hvilken side af konflikten saboterede jeres arbejde mest?

»Begge sider har, når vi har mødt dem, udtrykt deres støtte til missionen. Begge har udtryk ønske om en fredelig løsning for Syrien. Det er meget vanskeligt at pege på, hvem der stod bag i de tilfælde, hvor vi er blevet afskåret fra at løse vores opgave«.

Bilen blev sønderskudt
Et af de mere alvorlige angreb på missionen, Peter Dahl oplevede, foregik i Kafr Zita, hvor deres biler holdt parkeret i vejsiden, mens de oprettede observationsposten.

Mens de var væk, blev bilen udsat for kraftig maskingeværild, og måtte efterlades. Der er ingen tvivl om, at de var blevet ramt, hvis de havde siddet i bilen imens, siger Peter Dahl.

»Da vi kom ud af området, blev vi budt på te af de første styrker, vi mødte. Så vi fik en kop te og grinede lettet og anstrengt. Det er nok den bedste beskrivelse af, hvordan vi havde det«.

Med den seneste omstrukturering af FN-missionen - ved navnet UNSMIS - blev de såkaldte team-sites reduceret fra 10 til fire, der skal dække et større område.