Et enkelt land i Afrika, Etiopien, er på få år blevet verdens førende leverandør af adoptivbørn til velstillede familier i Vesten.

»Vi er bekymret for, at der er ved at udvikle sig et marked for adoption«, siger Patrizia DiGiovanni fra FN’s Børneorganisation (Unicef) i Addis Abeba.

»At eksportere børn løser ikke fattigdom og nød set med den store målestok. Problemerne skal løses hjemme i det enkelte land«.

En massiv eksplosion i adoptioner
De sidste ti år har Afrika sendt over 40.000 adoptivbørn af sted til den rige verden. Etiopien alene har over fem år bortadopteret 26.100 børn og står dermed for flere adoptioner end samtlige andre afrikanske lande tilsammen.

»Der er sket en massiv eksplosion i adoptioner fra Afrika, og allermest her fra Etiopien«, siger programdirektør Sarah Guebreyes fra den uafhængige panafrikanske organisation African Child Policy Forum (ACPF).

»Man behøver bare at tage ud i lufthavnen og se adoptivforældrene rejse ud med nye børn hver eneste dag«.

Etiopien er ved at overhale Kina
Med 4.000-5.000 adoptioner om året er Etiopien i færd med at overhale Kina som det land i verden, der bortadopterer flest børn til udlandet.

Ifølge UNDP’s statistikker over »menneskelig udvikling« er Etiopien verdens 14.-fattigste land. Af de 84 millioner indbyggere udgøres 5,2 millioner af børn, der har mistet den ene eller begge forældre, oplyser Unicef. Ifølge tal fra det etiopiske ministerium for kvinder, unge og børn lever der 12.000 børn på i alt 149 børnehjem, hvoraf mange er finansieret direkte af adoptionsbureauer fra udlandet.

Adoption til udlandet er »overudnyttet i forhold til andre muligheder« konstaterer ministeriet. Der bortadopteres med andre ord for mange, ikke for få, etiopiske børn til udlandet.

Større børn sendes til Vesten
Fordi efterspørgslen efter adoptivbørn er massiv, bliver stadig flere større børn, som har familie, sendt til Vesten.

Som det for eksempel var tilfældet for den etiopiske pige Amy, hvis historie Politiken beskrev i en artikelserie i juni.

LÆS ARTIKEL12-årige Amy: Mine adoptivforældre lyver

Patrizia DiGiovanni understreger, at FN ikke er imod adoption for enhver pris. Men der skal være flere alternative programmer, der hjælper familierne til at beholde deres børn.

Både ACPF og Unicef kritiserer, at det i Etiopien er efterspørgslen, der driver det, de ligeud kalder »adoptionsindustrien«. I takt med at stadig flere vestlige adoptionsbureauer flokkes til Etiopien, vokser antallet af private børnehjem, ligesom mængden af »forældreløse« børn eksploderer på uforklarlig vis.

»På en enkelt måned fandt politibetjente pludselig 300 hittebørn i Addis Abeba. Så er der jo noget helt galt«, siger Sarah Guebreyes fra ACPF.

Indædt konkurrence om den mest attraktive børn
Der er indædt konkurrence om de mest attraktive børn: De skal helst være raske, og jo yngre jo bedre. »Alle ønsker små babyer. Folk vil ikke have en femårig, som ikke kan tale de nye forældres sprog. Selv en to-tre-årig kan jo huske sin mor og sit sprog«, siger Patrizia DiGiovanni.

Også danske adoptivforældre henter flest børn fra Etiopien. Men hos den danske adoptionsorganisation DanAdopt, som er den ene af de to danske organisationer, der arbejder i landet, er man ikke enig i, at der adopteres for mange børn fra Etiopien.

»De fleste af de børn, der allerede er født og lever, har ikke reelle alternativer her og nu. Hvis alle organisationerne trak sig ud, døde børnene af sult, og det ville være forfærdeligt«, siger DanAdopts direktør, Marianne Wung-Sung.

»For os gælder det om at holde linjen og navigere i kaos. Vi synes, det er bedre, at det er organisationer som os med en høj etisk standard, der fungerer dér, for ikke at udnytte den sårbarhed, der eksisterer i et land som Etiopien«, siger hun.