Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 3. aug. 2012 KL. 19.45

Belgiere protesterer mod løsladelse af børnemorders hustru

Den pædofile børnemorder Marc Dutroux' kone løslades efter 16 års fængsel.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mere end 1.000 mennesker har indtaget gaderne i den belgiske by Malonne syd for Bruxelles.

Et kloster i byen har indvilliget i at tage imod Michelle Martin, den tidligere hustru til Marc Dutroux, der gennem 1990'erne kidnappede, voldtog og dræbte flere unge piger.

Michelle Martin har afsonet 16 års fængsel af en dom på 30 år for blandt andet at have hjulpet sin mand med at kidnappe pigerne og dække over hans forbrydelser. Forleden fik hun myndighedernes ja til en prøveløsladelse mod, at hun afholder sig fra at kontakte sin mands ofre.

LÆS MEREBørnemorders ekskone bliver løsladt og går i kloster

Marc Dutroux holdt de kidnappede piger indespærret i en kælder, og han efterlod fire af dem dem til sultedøden, da han afsonede en fire måneders straf for tyveri. Michelle Martin undlod at tage sig af pigerne i denne periode.

Monique Pire er en af de mange, der er på gaden i dag, for at protestere mod løsladelsen af Michelle Martin.

»Jeg forstår ikke, hvordan vi kan løslade en, der har ladet børn dø i en kælder«, siger hun til nyhedsbureauet AP.

Michelle Martin har fire gange tidligere ansøgt om løsladelse. Hendes ønske om at gå i kloster i Frankrig er blevet afvist af den franske justitsminister. Nu har et belgisk kloster så indvilliget i at modtage hende, når hun indenfor få uger bliver sat fri.

LÆS OGSÅFrankrig nægter at modtage barnemorders hjælper