Den rapporterede afhopning af den syriske premierminister, Riad Farid Hijab, til Jordan viser ikke i sig selv, at Assadregimets fald er kommet tættere på.

Det siger lektor og Syrienekspert ved Aalborg Universitet Søren Schmidt, efter at premierministeren i dag blev fyret, og det siden er blevet bekræftet, at han er afhoppet til Jordan.

LÆS OGSÅSyriens regeringschef hopper af

Tværtimod vil Hijab sandsynligvis snart være glemt, for han var ikke del af præsident Bashar al-Assads inderkreds, men derimod en politiker uden selvstændig magtbasis, som først og fremmest skulle være et demokratisk alibi for regimet.

»Han er ikke en af de tunge drenge i styret, og det er der reelt ingen af ministrene, som er. Det er jo hele pointen i et diktatur. Der er en mere eller mindre ukendt kerne af folk, som har magten i landet, men det er ikke dem, som står på ministerlisten«, siger Søren Schmidt.

Et boost til revolutionen
At premierministeren er hoppet af er alligevel en fjer i hatten for oppositionen, som hævder, at endnu tre ministre også er flygtet. Det er endnu ubekræftet.

Men skulle afhopningen have egentlig indflydelse på borgerkrigen i Syrien, skulle Riad Farid Hijab have haft sin egen magtbase, mener Syrienkenderen.

Og det har han, til forskel fra for eksempel afhopningerne i Libyen, ikke. Dermed opstår heller ikke den samme situation, hvor Libyen knækkede over på midten, medmindre for eksempel en højstående militærmand med mange soldater bag sig tager springet.

LÆS OGSÅSyriske oprørere: Tilfangetagne 'pilgrimme' er elitesoldater fra Iran

»Det er et boost til revolutionen og et yderligere signal til gode sunnimuslimer om at følge i hans fodspor. Så det er endnu et skridt i retning af Assadregimets endeligt, men det er stadig uvist, hvornår det falder«, siger Schmidt.

Syrien deler sig efter tilhørsforhold
Alligevel er afhopningen interessant, for den bekræfter, at Syrien fortsætter den opdeling efter tilhørsforhold, som allerede er påpeget flere gange af kendere.

Hijab var nemlig en af flere sunnimuslimer, som blev udnævnt for nylig, sandsynligvis for at dæmme op for beskyldninger om, at Assad først og fremmest har lagt magten hos sin egen alawitsekt.

Med afhopningen viser en prominent sunnimuslim nu, at fremtiden i hans opfattelse ligger hos oprørerne, og ikke hos regimet.

LÆS OGSÅ Borgerkrig i Syrien kan smadre exceptionel kulturarv

»Det er endnu et skridt i retning af, at fronterne i højere og højere grad bliver tegnet af tilhørsforhold. Det er nok en blanding af, hvad han selv synes, og så en opportunistisk vurdering af, hvor det bærer hen. Og han har nok efterhånden fornemmet, at det ikke er karrierefremmende fortsat at være premierminister i Syrien«, siger lektor Søren Schmidt.

Soldat i den velsignede revolution
Selv har den afhoppede premierminister netop meddelt sig via sin talsmand på tv-stationen al-Jazeera.

»Jeg annoncerer i dag min afhopning fra det morderiske og terroristiske regime, og jeg annoncerer, at jeg hat tilsluttet mig revolutionen for frihed og værdighed. Fra i dag er jeg soldat i denne velsignede revolution«, siger hans talsmand på hans vegne.

LÆS OGSÅSyrisk stats-tv ramt af bombe

Talsmanden sagde ved samme lejlighed, at Hijab havde fået valget mellem pest eller kolera - hvis han ikke lod sig udnævne til premierminister, ville han blive slået ihjel.

Lige siden havde han planlagt sin afhopning, sagde talsmanden, som tilskyndede andre højtstående syrere til at hoppe af.

Oprørere: Ministre og officerer hoppede af sammen
Ifølge det franske nyhedsbureau AFP siger et medlem af den syriske opposition, at Hijab hoppede af sammen med flere andre:

»Hijab, medlemmer af hans familie, to ministre og tre officerer fra hæren krydsede grænsen til Jordan i går nat, som følge af en fælles aktion mellem den syriske opposition og oprørerne i Den Frie Syriske Hær«, siger Khalid Zein al-Abedin til AFP.

AFHOPNINGERAl-Jazeera har lavet interaktivt kort over afhopninger (eksternt link, engelsk, grafik)

Afhopningen sker samtidig med meldinger om, at et større antal soldater er på vej til at gå ind i byen Aleppo, hvor oprørere i længere tid har haft held med at holde stand, trods artilleriangreb og angreb fra luften.