Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 9. aug. 2012 KL. 20.46

Narkogangstere efterlader 14 lig - for femte gang

Mexicanske karteller menes at bruge antal af lig til at sende beskeder.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

14 mænd er fundet myrdet i en Mercedes, efter de onsdag blev kidnappet Mexicos nordlige delstat Coauhuila.

Gerningsstedet bar narkokartellernes kendetegn, men politiet var ikke i stand til at sige, hvilket af Mexicos frygtede karteller, der står bag.

Det oplyser en anonym politikvinde til Reuters. Hun ønskede at være anonym af frygt for sin egen sikkerhed.

LÆS MERE De fandt 21 mishandlede lig. Og det var narkokrigens ofre bare på en enkelt lørdag

Det er femte gang inden for få måneder, at præcis 14 lig er blevet efterladt. Tallet menes at være en form for kode henvendt til narkokartellerne, skriver Reuters.

14 hoveder i en isboks
Første gang var i april, hvor 14 mænd blev fundet dræbt i Nuevo Laredo, en by nær grænsen til den amerikanske delstat Texas.

LÆS MERE 14 parterede lig efterladt i bil i Mexico

Måneden efter efterlod gerningsmænd 14 mænds hoveder i en isboks i samme by.

Igen i juni skete det atter to gange: Først blev 14 lig fundet i en bil tæt på rådhuset i byen Mante i delstaten Tamaulipas. Senere blev yderligere 14 lig fundet på en vej i nabostaten Veracruz.

Voldelig narkokrig
Mere end 55.000 mennesker har mistet livet, siden præsident Felipe Calderon indledte sin kamp mod landets magtfulde narkokarteller i slutningen af 2006, skriver Reuters.

Mange ofre har været uskyldige civile uden forbindelser til narkomiljøet.

Landets kommende præsident, Enrique Pena Nieto, har lovet at nedbringe antallet af mord, kidnapninger og afpresninger. Han overtager magten til december.

Politiet afslører tunnel mellem Mexico og USA