Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 12. aug. 2012 KL. 09.59

4.700 evakueret efter de værste skovbrande i årevis på De Kanariske Øer

Skovbrande raser i ferieparadiset efter hedebølge og rekordtør vinter i Spanien.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I løbet af to dage er mere end 4,700 mennesker blevet evakueret fra øerne La Gomera og Tenerife på De Kanariske Øer på grund af voldsomme skovbrande. Det oplyser de lokale myndigheder.

Det er en kombination af høje temperaturer, lav luftfugtighed og stærke vinde, der får ilden til at blusse ud flere steder. Øgruppen har været ramt af hedebølge hen over sommeren efter en spansk vinter, der var den tørreste i syv årtier.

De værste skovbrande i ti år
På øen La Gomera raser de værste skovbrande i ti år, og ilden har ødelagt 1.300 hektar. Myndighederne har evakueret omkring 2.500 mennesker fra 13 byer. På Tenerife har mere end 2.200 personer været nødsaget til at forlade deres hjem.

»Ilden brænder stadig i tre områder, og intet tyder på, at det stopper foreløbig«, siger en talsmand fra brandvæsnet.

Kontrol med skovbrande på Gran Canaria
For flere dage i træk kaster fly vand ned over flammerne i de subtropiske skove i Garajonay-nationalparken, som er hjemsted for 450 forskellige plantearter. Landets miljøministerium oplyser, at det vil tage 30-40 år, før området er kommet sig igen.

Tidligere på ugen fik lokale brandmænd kontrol over skovbrande på den populære ferieø Gran Canaria.

Skovbrandene hærger ikke kun på De Kanariske Øer. Også i Galicien i den nordvestlige del af Spanien har ilden fat, og her blev to byer evakueret fredag.

ritzau