Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 12. aug. 2012 KL. 18.24

Egyptens præsident skiller sig af med minister og ændrer forfatningen

Mursi har begrænset militærets magt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Egypten i oprør

Revolutionen i Egypten begyndte i januar 2011 og kulminerede, da præsident Hosni Mubarak efter 18 dage med omfattende demonstrationer og kampe i gaderne trak sig 11. februar.

Mubarak blev idømt fængsel på livstid for ikke at have stoppet sine sikkerhedsstyrkers drab på demonstranter. Han har anket dommen.

30. juni 2012 blev Mohamed Morsi fra det Muslimske Broderskab taget i ed som ny præsident.

22. november 2012 udstedte Morsi et dekret, som udvider hans magt-
beføjelser betragteligt. Det har vakt stor vrede og nye demonstrationer.

Tidslinje Se de seneste udviklinger her

Den egyptiske præsident Mohamed Mursi har ændret landets forfatning og sendt to generaler på pension.

Det oplyser præsidentens talsmand ifølge Reuters.

De to pensionerede generaler er landets forsvarsminister og leder af hæren, Hussein Tantawi, samt stabschefen Sami Enan.

LÆS OGSÅEgypten sender angrebshelikoptere til Sinai efter politidrab

Ifølge præsidentens talsmand, General Mohamed el-Assar, blev beslutningen om at pensionere Hussein Tantawi taget i samråd med ministeren selv.

»Beslutningen er baseret på konsultation med generalen og resten af militærrådet«, siger Mohamed el-Assar til Reuters.

De to generaler er blevet erstattet af Abdellatif Sisi og Sidki Sobhi, som overtager stillingen som henholdsvis leder af militæret og stabschef. I stedet vil de pensionerede generaler nu fungere som rådgivere for præsidenten, forlyder det.

Ophæver forfatning
Samtidig med ændringerne i ledelsen har præsidenten ophævet et punkt i landets forfatning, som indskrænker præsidentens magt. Et punkt som blev vedtaget af hæren efter valget i juni, hvor Mohamed Mursi kom til magten.

Punktet betød blandt andet, at præsidenten ikke kunne udpege militærets ledere eller forlænge deres stillinger.

SE OGSÅEgyptens eks-spionleder er død i USA

Ifølge BBC har forholdet mellem Mohamed Mursi, som er medlem af Det Muslimske Broderskab, og militæret været spændt siden den forrige præsident, Hosni Mubarak, blev væltet sidste år.

Både Tantawi og Sami Enan tjente også under Mubarak.