Valgkamp i USA

• Barack Obama er blevet genvalgt som USA's 44. præsident.
• Han slog eks-guvernør og forretningsmand Mitt Romney.
• Livedækning: Genoplev hele nattens forløb minut for minut.

Olie eller vind? Sol eller gas?

Energipolitik er et af de områder, hvor Barack Obama og Mitt Romney er mest uenige om kursen – og hvor præsidentvalget i november derfor kan få størst betydning.

Men præsidentens stemme i debatten svækkes af en lurende mistanke om, at hans store forkærlighed for vedvarende energi også skyldes hensynet til nogle af de donorer, der har bevilget enorme beløb til hans valgkamp.

Konkurs refter tre mia. i lån
Sagen begyndte, da solenergifirmaet Solyndra for præcis et år siden gik konkurs. Firmaet havde benyttet statslige lånegarantier for 3 mia. kroner til at bygge en funklende ny fabrik i Californien, men gik alligevel ned med flaget. Blandt firmaets investorer var bl.a. finansmanden George Kaiser, der også var af de største donorer til Obamas valgkamp i 2008.

En stribe interne e-mail fra energiministeriet, der kom frem i denne uge, bekræfter indtrykket af, at politiske hensyn spillede en stor rolle, da regeringen valgte at yde de store lån til Solyndra. I en af mailudvekslingerne fra juni 2011 forslår en topembedsmand at yde et ekstra lån, der måske kan redde det skrantende firma.

»Obama vil fremstå som en helt, hvis vi gør det her i et område, hvor folk er begyndt at tvivle på ham«, skrev den politisk udpegede embedsmand Jonathan Silver i en mail til en kollega i Det Hvide Hus.

LÆS OGSÅObama risikerer at tabe: Hans tilhængere gider ikke stemme

For republikanerne er sagen klar. Den viser, at Obamas regering med rund hånd deler penge ud til vennerne til håbløse energiprojekter, mens nye regler konstant gør livet mere besværligt for kul- og olieindustrien.

Da Mitt Romney for nylig holdt et valgmøde foran den lukkede fabrik i Californien, kaldte han Solyndra »et symbol på, hvad præsidenten forstår ved det fri initiativ. For præsidenten er det frie initiativ at tage penge fra skatteyderne og gavmildt dele dem ud til vennerne«.

Mitt Romney lover vælgerne at åbne for nye olie- og gasboringer, hvis han bliver præsident, ligesom han allerede på sin første dag i jobbet vil give tilladelse til at bygge en kontroversiel olierørledning fra Canada til Texas. Han lover også at fjerne mange af de miljøregler, som er indført under Obamas regering, og som bl.a. betyder, at det ikke længere kan betale sig at bygge kulkraftværker i USA.

Solyndra var en satsning
Demokraterne afviser beskyldningerne om urent trav i sagen om Solyndra. De minder om, at de store lån kom fra en pulje, som blev vedtaget under præsident Bush med bredt flertal, og som netop skulle understøtte udviklingen af bæredygtig energi. Solyndras projekt så lovende ud.

Ideen var at udvikle solceller, der ikke benyttede det kostbare stof polysilicone. Men kort efter at Solyndra havde bygget sin fabrik, styrtdykkede prisen på polysilicone, og firmaet gik konkurs.

Den slags tilbageslag kan ikke undgås, når man forsøger at udvikle ny teknologi, lyder det igen og igen fra Obama, der ved flere lejligheder har beskyldt republikanerne for at mangle udsyn:

»Hvis de folk havde levet på Columbus’ tid, ville de have været medlem af Jorden er Flad-klubben. De mangler fantasi og tro på, at man kan gøre tingene på nye måder – men det er ikke sådan, vi er her i USA«, har Obama tidligere sagt.

LÆS OGSÅRomneys højre hånd er usædvanlig upopulær

Hans løfter til vælgerne er at forfølge alle muligheder for at gøre USA uafhængig af energi udefra – uanset om det er klassiske energikilder som olie og gas eller moderne energikilder som sol og vind.

»I min tid som præsident er andelen af energi i USA, der kommer fra vindkraft, blevet fordoblet«, sagde præsidenten forleden på et valgmøde.

Det er dog især enorme fund af naturgas, der giver USA håb om at blive uafhængig af olie udefra i de kommende år.