Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 18. aug. 2012 KL. 21.44

FN-observatør på vej hjem fra Syrien: Vi er tættere på opgørets time

Carsten Bryrup har oplevet lidt af hvert under sin tre måneder lange tørn i Hama og Homs.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det arabiske oprør

Rejsebreve fra observatøren

Carsten Bryrup har skrevet syv rejsebreve fra udstationeringen til Lokalavisen Norddjurs på hans hjemegn.

Brevene beskriver borgerkrigen i Syrien inde fra, inklusiv dramatiske situationer, ventetid, soldatersnak og FN's og missionens lejlighedsvise absurditeter.

Brevene kan læses her.

Rejsebrev 1
Rejsebrev 2
Rejsebrev 3
Rejsebrev 4
Rejsebrev 5
Rejsebrev 6
Rejsebrev 7

Den danske FN-observatør Carsten Bryrup er ikke i tvivl om, at situationen i Syrien er værre, end da han ankom til midt i maj i år.

Til gengæld har han svært ved at sige, om han og de øvrige observatører har gjort en forskel ved at være i landet, etablere kontakt med parterne og efterforske beskyldninger om krigsforbrydelser.

»Det er svært at sige, om man har gjort en forskel, for man kan ikke sige hvad der var sket, hvis man ikke havde været der«, siger Carsten Bryrup over mobiltelefonen fra byen Homs, hvor han har været stationeret på det senere.

LÆS OGSÅAmbassadør: FN dropper observatør-arbejde i Syrien

Selv rejser han hjem på fredag, men de første af FN-observatørerne har allerede forladt landet, efter at missionen blev aflyst på et møde i FN's sikkerhedsråd torsdag for at blive erstattet af et kontor i Damaskus.

Skud udgør ikke sikkerhedsrisiko
Og det kan godt føles uforløst at skulle hjem, når situationen kun bliver værre i landet.

»Jeg er glad for at skulle hjem, men er ked af at missionen slutter på den måde den gør, fordi det syriske folk formentlig skal gennem en periode, hvor det bliver endnu værre, inden det forhåbentlig bliver godt igen«, siger observatøren.

Han understreger at det er hans helt private opfattelse.

LÆS OGSÅSøvndal beklager observatørstop i Syrien

»Jeg ser ikke nogen, som umiddelbart kan tage over«, siger Carsten Bryrup.

Han vurderer, at observatørerne godt kunne være blevet i Syrien trods risikoen, så længe sikkerhedsrådet var enigt om at afsætte de nødvendige ressourcer.

»Det er jo ikke så farligt som Afghanistan, så det er en afvejning. Der skyder de først og spørger bagefter. Her ved de, at vi ikke udgør nogen trussel. Det er mere noget med at afgive markeringsskud for at fortælle os at man ikke ønsker vi er der. De ved, at vi kører i pansrede biler, så så længe de bruger AK-47, udgør de ikke en trussel for vores sikkerhed«, siger han.

Måtte søge tilflugt hos lokale
Carsten Bryrup er herhjemme orlogskaptajn ved Søværnets Operative Kommando og har i Syrien været udstationeret i den store by Hama.

Han ankom 14. maj, og allerede et par dage efter blev missionen blodig alvor, da hans kortege blev fanget i en begravelsesoptog, som kom under beskydning af Assads styrker.

Da FN-observatørerne forsøgte at komme væk, sprængtes en bombe foran den forreste bil. Heldigvis slap alle uskadte, også Carsten Bryrup, som var chauffør den dag.

LÆS OGSÅFN-observatører overnattede hos rebeller

Bilerne kunne dog ikke komme hele vejen hjem til Hama igen, og holdet måtte overnatte hos en familie i byen. Begivenheden blev rapporteret verden rundt, fordi den syriske opposition hævdede at beskytte FN-folkene.

Skulle sikre beviser fra massakre
Carsten Bryrup var også med det observatørhold, som undersøgte forlydender om en massakre i den lille landsby Mazraat al-Qubeir i juni

Her blev Syriens hær og berygtede shabiba-milits beskyldt for at have gennemført en regulær massakre, da regimets soldater bombarderede klyngen af huse, og shabiba-militsen angiveligt gik ind og myrdede til højre og venstre.

LÆS OGSÅDansk FN-observatør efter påstået massakre: Det lignede borgerkrigen på Balkan

78 mennesker, deriblandt hele familier og små børn, var blandt de dræbte, lød det fra oppositionskilder.

Vi er tættere på opgørets time
Kort efter indstillede FN-observatørerne deres patruljekørsel, fordi de alt for ofte blev mål for krigens forskellige parter.

Antallet af observatører blev halveret i juli, og for Bryrup betød det, at han fik ny arbejdsplads i Homs, hvor de udstationerede både skulle holde høje med Hama og Homs.

Men selv om han betegner områderne som blandt de nemmere at arbejde i, lykkedes hverken implementeringen af FN-udsending Kofi Annans våbenhvile eller andre fredsforsøg.

LÆS OGSÅRusland afviser flyveforbud over Syrien

»Opgaven med at forsøge at skabe forbindelse mellem parterne har aldrig været mulig, fordi ingen af parterne har ønsket det«, siger han.

»Vi er tættere på opgørets time, selv om det er for tidligt at sige, hvornår det bliver. Men vi bevæger os derhen ad«, siger han.