Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 20. aug. 2012 KL. 22.51

Tilbud: Facebook-aktie til halv pris

Zuckerbergs personlige formue er blevet halveret.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Investorerne synes næppe godt om.

Facebooks aktie er helt nede på 18,75 amerikanske dollars - lidt under halvdelen af de 38 dollars, aktien blev solgt til, da den gik på børsen i maj. Det skriver flere amerikanske medier.

Nyheden kommer samme dag, som en anden Silicon Valley-gigant, Apple, kunne kalde sig det mest værdifulde aktieselskab i verdenshistorien.

LÆS OGSÅApple sætter rekord: Mest værdifulde aktieselskab nogensinde

Foruden lommesmerterne hos de, der fik dollartegn i øjnene over Mark Zuckerbergs firma, betyder kursfaldet, at stifterens egen formue nu er faldet fra 20 milliarder dollars til relativt mere beskedne 10 milliarder dollars.

Han er med sine 20,7 procent af selskabet aktier Facebooks største aktionær.

Bekymrede medarbejdere
Facebook har ikke kommenteret kursdykket officielt, men avisen Wall Street Journal skriver, at Mark Zuckerberg har udtrykt forståelse over for medarbejdere, der er nervøse over aktiens nedtur.

Zuckerberg har angiveligt sagt til et møde, at han tror på, at selskabets strategi vil give pote i det lange løb, selv om det kan være »smertefuldt« for investorerne.

LÆS OGSÅ Facebook-aktier fortsætter deres mareridtsagtige nedtur

Mange af Facebooks ansatte har selv aktier i selskabet.

Kan Zuckerberg blive fyret?
Selv om der endnu ikke bliver råbt højt af Mark Zuckerberg, har problemerne på børsen fået flere til at overveje, om han bør blive i sin stilling som direktør for Facebook.

»Han er uden tvivl et geni til at starte et firma, men det betyder ikke nødvendigvis, at man er god til at drive et børsnoteret selskab«, siger advokaten Andrew Stoltmann til Chicago Sun Times.

Men mange andre it-selskaber, herunder Apple og Yahoo, har oplevet en svær start efter at være blevet børsnoteret, og Zuckerberg har med sin store portion aktier den største magt over selskabets fremtid.

»Han er sikret, for Facebook ville ikke være Facebook uden ham«, siger Duncan Davidson fra finansvirksomheden Bullpen Capital til avisen.

Duncan Davidson siger, at fejlene snarere var begået af finansfolk, blandt andet fordi aktien blev sat for højt fra starten.