Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 21. aug. 2012 KL. 23.38

Grækernes kriseregning vokser voldsomt

Grækenlands regering skal finde yderligere to milliarder euro over de næste to år for at nå EU's og IMF's mål.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Grækenland må finde to milliarder euro ekstra i løbet af de næste to år for at nå de mål, som EU og IMF - Den Internationale Valutafond - har sat til gengæld for at yde store kriselån.

Det siger højtstående embedsmænd fra Finansministeriet i Athen.

I henhold til låneaftalen om 130 milliarder euro, som blev indgået i marts, skal regeringen i Athen finde besparelser på 5,5 procent af bruttonationalproduktet.

I marts blev det udregnet til, at der skal skæres 11,5 milliarder euro i de offentlige udgifter i de næste to år.

Skatteindtægter falder
Men embedsmændene peger på, at besparelserne får en række konsekvenser for økonomien, herunder mindre indtægter i skat.

Det betyder, at der må findes to milliarder mere end de 11,5 milliarder, altså 13,5 milliarder.

Det er en samlet besparelse i de to år på lige godt 100 milliarder kroner - 15 milliarder kroner mere end tidligere beregnet.

LÆS OGSÅGræsk regeringschef vil sprede smerten ud over fire år

I de seneste uger har Grækenlands skrøbelige trepartiregering ledt efter steder, hvor de mange penge kan findes.

Frem til fredag havde politikerne identificeret besparelser på 10,8 milliarder euro, overvejende nedskæringer i pensioner, offentlige lønninger, velfærdsydelser og udgifter til hospitaler.

ritzau