Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 22. aug. 2012 KL. 21.38

Salg af eftertragtede knogler truer dyrenes konge

Zoolog frygter, at handel med løveknogler kan udvikle sig til katastrofe.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Overtroisk vin

I mange år har asiatere drukket tigervin, som produceres ved at lade hele tigerkadavere ligge i vin og trække. Troen er, at hvis man drikker tigervin, får man overført noget af tigerens styrke. Det faktum, at det i mange tilfælde er hele løvekadavere, der eksporteres til Asien, tyder på, at man bruger dem til at producere løvevin på lignende vis, oplyser Mogens Trolle.

Løvernes knogler er på vej til at blive en så eftertragtet handelsvare, at der fra flere sider råbes vagt i gevær.

Løveknoglerne sælges lovligt til Asien, hvor det formentlig bruges til at producere løvevin - en drik, der benyttes som et alternativ til tigervin, som er forbudt.

Zoolog Mogens Trolle advarer om, at handlen kan udvikle sig til en katastrofe, da krybskytter vil få øjnene op for de store summer, der kan erhverves ved at skyde vilde løver og eksportere dem til Asien.

Bombe under løver
I 2009 og 2010 er over 400 løvekadavere blevet eksporteret fra Sydafrika til Laos og Vietnam. Ifølge zoolog Mogens Trolle fra Statens Naturhistoriske Museum er tendensen, at eksporten er kraftigt stigende i 2011.

»Det er en tikkende bombe. Hvis de får spredt budskabet om løvevins egenskaber, så kan det gå lynhurtigt. Og hvis krybskytterne finder ud af, at det kan betale sig at skyde vilde løver, kan de hurtigt forsvinde«, siger Mogens Trolle.

LÆS MEREKøbenhavns Zoo afliver dyr for at holde bestanden nede

Han mener, at det kan udvikle sig til en naturbevaringskatastrofe, der kan sammenlignes med næsehornenes.

Og bekymringen forstærkes af, at det for nyligt er blevet afsløret, at nogle af de asiatiske forretningsfolk, der står for eksporten af løvekadavere, også er del af de mafiaagtige syndikater, der står bag den illegale handel af næsehornshorn fra Sydafrika, fortæller Mogens Trolle.

Sårbar race
Selv om løven endnu ikke er på listen over truede dyrearter, men fortsat 'kun' er en såkaldt 'sårbar race', kalder Gitte Seeberg, der er generalsekretær i Verdensnaturfonden, WWF, stadig løvejagten for dybt bekymrende.

»For at undgå at løven bliver truet med den nye udvikling, må man se på, om lovgivningen er solid nok til at beskytte den mod den stigende efterspørgsel«, siger hun til Ritzau og efterspørger samtidig en ordentlig kontrol med markedet.

Mogens Trolle mener, at det vil være svært at komme løvejagten til livs.

»Der er ikke nogen nem løsning på, hvad man skal gøre. Dels kan man beskytte løverne der, hvor de lever nu. Men det kræver en intensiveret indsats, og i Afrika, hvor de er fattige, er det svært at mobilisere. Man kan også forsøge at få forbrugerne til at tro på, at man aldrig har bevist, at det virker at drikke løvevin«.

Man mener, at der i dag blot er omkring 20-40.000 vildt levende løver tilbage i Afrika.