Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Anders Behring Breivik, som skal i fængsel i mindst 21 år, mangler empati, men er ikke sindsyg.

Det forklarede dommer Wenche Elisabeth Arntzen i retten efter at have brugt dagen på dels at afsige dommen over den norske terrorist med 77 liv på samvittigheden, dels at begrunde den med oplæsning af hele teksten.

Opmærksomheden har især samlet sig om, hvorvidt dommerkomiteen ville lægge den første psykiatriske vurdering, som erklærede morderen sindsyg, eller den anden, som erklærede ham mentalt rask, til grund.

LÆS OGSÅAvis: Anklagemyndigheden vil ikke anke Breiviks dom

Det blev tidligere i dag slået fast, at dommerne tror mest på sidste rapport, da terroristen ikke blev dømt til psykiatrisk forvaring. Hen mod slutningen af dagen fulgte begrundelsen, som er en lang kritik af den oprindelige diagnose fra psykiaterne Husby og Sørheim.

»Efter en samlet vurdering finde vi det bevist, at tiltalte ikke var psykotisk på gerningsstidspunktet«, understregede dommer Wenche Elisabeth Arntzen ved afslutningen af sin motivering.

Dommer: Ingen vrangforestillinger
Blandt de mange nedslagspunkter var, at den oprindelige rapport vurderer at Breivik lider af vrangforestillinger og blandt andet mener at kunne læse andres tanker.

Senere udsagn fra terroristen tyder i stedet på, at han mener, han er en menneskekender med stor indsigt, hvilket ikke kan tilskrives kliniske psykiatriske symptomer, ifølge dommeren.

LÆS OGSÅBreivik accepterer sin straf

Den første rapport havde også anført, at ABB skifter tema hele tiden - men han vender altid tilbage til sine politiske standpunkter, understregede dommeren.

Et andet argument var, at Breivik ifølge den første rapport opfandt ord, som var uforståelige for andre. Det andet hold psykiatere fandt dog siden begreberne brugt af andre på internettet.

Breivik mangler empati
Dommer Wenche Elisabeth Arntzen kom dog også den første rapport i møde, da hun erklærede sig enig i, at terroristen mangler empati, omend han har et større følelsesregister end først antaget.

Blandt andet beholdte han i perioder normale elementer i sit liv, og genoptog kontakt med gamle venner. At Breivik ifølge sin mor ændrede adfærd efter 2010, tilskriver dommeren ikke sindssyge, men derimod at han fik travlt med at planlægge terroranslaget sidste år.

Heller ikke de betjente, som gennemførte den første afhøringen af terroristen, fandt at han udviste afvigende adfærd.

LÆS OGSÅDet politiske Norge vil kulegrave retspsykiaternes rolle i Breivik-sagen

Dommeren understregede, at hun ikke mener at Husby og Sørheim lagde nok vægt på terroristens politiske synspunkter, deriblandt hans brug af begrebet borgerkrig.

Retten finder det svært at forene det gennemplanlagte og -udførte angreb med en person, som er paranoid skizofren, understregede dommeren.