Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Unni Espeland Marcussen, mor til 16-årige Andrine, der mistede livet på Utøya, troede, det var løgn.

»Åh nej«, tænkte hun.

»Nu igen«.

Anders Behring Breivik var efter syv timer i lokale 250 i Oslo Byret netop blevet spurgt af dommeren Wenche Elizabeth Arntzen, hvorvidt han accepterede sin dom.

Hun gjorde det klart for ham, at han kun havde tre svarmuligheder: Ja, nej, og så at udbede sig betænkningstid.

»Jeg vil gerne beklage til alle militarister i Europa…«
Men den forkætrede massemorder havde indtil nu siddet tavs med rolige øjne, mens han fik sin dom for at have dræbt 77 mennesker i Oslo og på Utøya sidste år. Nu, hvor han fik muligheden, havde han ikke tænkt sig at acceptere en begrænsning på ordstrømmen.

Han tændte mikrofonen og erklærede først, at han ikke anerkendte domstolen, ergo kunne han heller ikke anke den.

Herefter indledte han den form for propagandistiske tirader, som han tidligere har fået ud i offentligheden ved hjælp af sin stærkt eksponerede tid i retten.

BAGGRUNDLæs om sidste retsdag minut for minut

»Jeg vil gerne beklage til alle militarister i Europa…«, sagde han med sin overraskende lyse stemme, og det var her, Unni Espeland Marcussen måtte tage en dyb indånding.

»Jeg bærer på et raseri mod ham. Han har jo dræbt det kæreste, jeg har«, fortæller hun.

Formentlig sidste sidste retsdag
Men denne gang slap hun for at høre på meningerne bag massakren, der dræbte hendes datter.

Dommer Wenche Elisabeth Arntzen tordnede fra sin plads flankeret af med- og lægdommere, da Anders Behring Breivik tog tilløb til sin »beklagelse«.

LÆS OGSÅBreivik: Jeg anerkender ikke denne ret

Da hun stadig ikke kunne få noget klart svar på, om han accepterede sin dom, slog hun fast:

»Vi kan ikke spilde mere tid på det her«.

Til sidst traf advokat Geir Lippestad nærmst beslutningen for den dømte og udbad sig mere betænkningstid. Og dermed var den – formentlig – sidste dag i et langt efterspil efter tragedien 22. juli sidste år ovre.

Godt signal at dømme for terror
33-årige Anders Behring Breivik blev af retten kendt tilregnelig og fik straffen ’forvaring’, som er den hårdeste straf i norsk straffelov.

Den maksimale fængselsstraf er 21 år, men han kommer ikke på fri fod uden at have fået tilladelse til det af myndighederne, og selv om han har mulighed for at søge om det hvert femte år, er det næppe sandsynligt, at han nogensinde vil få sin frihed igen

LÆS OGSÅDommer: Breivik er for sammenhængende til at være sindssyg

»Nu har han fået sin straf. Og vi har kaldt ham terrorist, i stedet for at sige, at det var en sygdom, der gjorde det. Det er et godt signal at sende«, siger Unni Espeland Marcussen.

En hård dag
Samtidig havde det været en hård dag, sagde hun, fordi alle detaljer i selve angrebene var blevet læst højt fra domsafsigelsen.

Dbegyndte med bombeangrebet i Oslo. Efter at have læst allerede detaljer alle otte dødsfald højt fra det indledende angreb, blev dommer Arne Justs kropsholdning nærmest tungere, og han sagde:

»Utøya«.

Ordet alene var nok til, at der sænkede sig en underlig stilhed i lokalet. Kun lyden af ilt, der blev trukket lidt ekstra hårdt ned i lungerne, fyldte den pause, dommeren sandsynligvis også selv havde brug for.

Andrine blev del af dommen
Så gik dommeren i gang med at opridse forløbet på øen, hvor Anders Behring Breivik jagtede, skød og dræbte i alt 69 unge, mens omkring 90 blev sårede.

Da Arne Just nåede til Andrine, Unni Espeland Marcussens datter – det var det hårdeste, erklærede hun efterfølgende.

BAGGRUNDLæs hele Breivikdommen her

Det og så da datterens veninde blev nævnt. Veninden blev ikke dræbt, men såret, og har måtte amputere sin ene arm. Men Unni Espeland Marcussen var glad for, at alle detaljer var taget med.

»Så er det dokumenteret i dommen. For eftertiden«.

Overlever: Det føles som et punktum
I det hele taget var langt de fleste af de pårørende tilfredse med dommen, også selv om deres lettelse og glæde af og til blev fortalt med tunge skuldre og våde øjne.

Stian Løken på 22 år var selv med på Utøya og gemte sig i cafeteriebygningen, hvor flere af ofrene blev skudt og dræbt.

»Det føles som et punktum. Det bør være det. Vi vil altid være en del af det, der skete. Men det handler om at leve med det«.

»Det bliver lettere efterhånden«, sagde han.