Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 26. aug. 2012 KL. 22.56

Afghanistan: USA får ram på top-eftersøgt

Opsnappede samtaler fra islamister bekræfter, at Haqqani-leder.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De faldne soldater

Siden 2002 er dusinvis af danske soldater faldet i Aghanistan - de fleste som følge af vejsidebomber.

Afghanistans efterretningstjeneste oplyser søndag, at en islamistisk leder, der har stået bag en række blodige angreb i Afghanistans hovedstad, Kabul, er dræbt under et amerikansk angreb.

»Vi bekræfter, at Badruddin Haqqani, som var hjernen bag næsten alle de sofistikerede angreb i Kabul, er blevet dræbt under et drone-angreb«, siger en talsmand for efterretningstjenesten NDS.

»Vores informationer bygger på opsnappede samtaler mellem fyrene (fra Haqqani-gruppen) på jorden, som bekræfter, at han er død«, siger talsmanden.

Samme formodning har den pakistanske efterretningstjeneste.

LÆS ARTIKELMilitant leder kan være dræbt i Pakistan

»Vores informanter har sagt, at han er dræbt i droneangrebet den 21., men vi kan ikke bekræfte det«, sagde en pakistansk efterretningskilde til nyhedsbureauet Reuters.

Badruddin er søn af Jalaluddin Haqqani, der stiftede den berygtede organisation. Haqqani-gruppen har tætte forbindelser til terrornetværket al-Qaeda.

Badruddins død har cirkuleret som et rygte i flere dage, men Taliban, der samarbejder med Haqqani-gruppen, har pure afvist oplysningen.

Angrebet fra det førerløse amerikanske fly fandt sted i Nord-Waziristan - det klandominerede pakistanske område tæt på den afghanske grænse.

Mindst 18 mennesker blev dræbt ved angrebet i Nord-Waziristan, som er højborg for mange af de militante grupper, der opererer i Afghanistan.

Haqqani-gruppen sættes blandt andet i forbindelse med et angreb på Hotel Intercontinental i Kabul i 2011 og et 19 timer langt angreb nogle få måneder senere på den amerikanske ambassade, regeringsbygninger og Nato-installationer i den afghanske hovedstad.

ritzau