Det lykkedes ikke Norges statsminister Jens Stoltenberg at overbevise sine politiske modstandere om, at han er i stand til at gennemføre markante sikkerhedsændringer, da han i dag talte i Stortinget.

Stoltenberg beklagede fejl og mangler, da det 22. juli sidste år lykkedes Anders Behring Breivik at slå 77 mennesker ihjel, og han lovede, at regeringen iværksætter et beredskab som skal håndtere krisesituationer.

Blandt andet vil man etablere et nyt nødcenter, man vil forbedre samarbejdet mellem redningshold og skabe et hurtigere informationsflow i embedsværket.

Fejl på fejl
Statsministerens tale til parlamentet kommer i kølvandet på en 500 sider lang rapport udarbejdet af en kommission nedsat af regeringen selv. Den kortlægger mangler i det norske kriseberedskab og sætter fokus på politiets brølere under angrebet.

Brevik, som forleden fik en dom på 21 år med mulighed for forlængelse hvert femte år, har under afhøringer fortalt politiet, at han havde regnet med at blive slået ihjel af politiet. I stedet gav politiets nølen ham en time til at jagte de unge på Utøya, før han blev anholdt.

LÆS OGSÅFejl på fejl gav Breivik mulighed for massakrer

Rapporten fastslår desuden, at den båd, der skulle fragte de norske specialstyrker til øen var overbelagt og gik i stå, mens Norges eneste politihelikopter forblev uanvendt, da det hold, der kan betjene den, var på ferie.

Undskylder for rapports konklusioner
Den norske justitsminister og landets politichef har begge trukket sig fra deres poster efterfølgende, mens flere har krævet Stoltenbergs afgang.

LÆS OGSÅKritik af norsk politi får konsekvenser for ledelsen

I dag fastslog statsministeren, at han som regeringsleder har det øverste ansvar, og at han havde påtaget sig det ansvar og ført sit land gennem krisen.

Men han undskyldte samtidig for, at der blev lavet fejl og sagde, at beredskabssvigtet var mere alvorligt, end han havde ventet.

»Vi kan aldrig rette fejl, der er blevet begået i fortiden, men vi kan lære af fortiden. Og for at gøre det, må vi skabe en mere sikker fremtid«, sagde Stoltenberg til parlamentet og fremhævede, at flere tiltag allerede er sat i værk.

Utilfreds opposition
Men oppositionen er ikke tilfreds efter dagens Stortingstale.

»Der var meget lidt erkendelse fra regeringens side om, at de faktisk fejlinformerede Stortinget 10. november«, siger lederen af det norske Kristeligt Folkeparti, Knut Arild Hareide og henviser til en tidligere parlamentstale af Stoltenberg.

Hareide udfordrede under dagens spørgerunde statsministeren til at medtage alle involverede departemener og direktorater, når han taler om ændringer af systemerne.

»På statsministerens kontor er der ingen ændringer. Det viser ikke den erkendelse, vi har behov for i så alvorlig en sag«, siger han ifølge NRK og peger på, at 22. juli-kommissionens rapport netop har gjort det klart, erkendelsen ikke har været god nok i den øverste ledelse.

V: Kan de gennemføre planerne?
Lederen af Venstre, Trine Skei Grande, synes, at redegørelsen fra statsministeren og justitsminister Grete Faremo var gode, men savnede mere offensiv minister med klare tidsfrister.

»Regeringen er god til at sætte igang og til at udrede, men jeg tvivler på evnen til at gennemføre. De skal have klare frister og en forståelse af, at man ikke ændrer kultur med et fællesskriv«, siger hun til NRK.

Også Erna Solberg, som er formand for partiet Høyre, er skeptisk overfor regeringens gennemførelseskraft.

Hun mener, at der vil komme spørgsmål om mistillid, når Norges Kontrol- og Grundlovskomité, som nu skal gå rapporten efter i sømmene, har fået de svar, som Stortinget ikke har fået i dag.

»Han har talt om ledelse, men ikke indrømmet eget ledersvigt. Men det har været der. Det tror jeg, Kontrol- og Grundlovskomitéen er nødt til at gå dybere ind i«, siger Erna Solberg.