Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Annonce
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
Pluspris 85 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|





Romney i nat: Obama har knust middelklassen
Foto: Charles Dharapak/AP
Republikanernes præsidentkandidat brugte sin tale i nat på at række ud til tvivlende Obama-vælgere.
Seneste Nyt
Mest læste
I dag
I går
Seneste uge
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Valgkamp i USA
Så snart han annonceres over højttalerne, går tusindvis af hans partifæller i salen amok i tilbageholdt jubel, opsparet til anledningen.
Men da Mitt Romney går på scenen i Tampa, Florida, er det ikke dem, han taler til.
Han taler direkte til amerikanere, der med stor glæde stemte på Barack Obama for fire år siden, men som sidenhen er blevet skuffet over præsidenten:
»Hvis du følte den glæde, da du stemte på Barack Obama, burde du så ikke også føle det samme, nu hvor han er præsident?«, spørger Mitt Romney .
Håb og forandring
Han giver selv svaret:
»Du ved, der er noget i vejen med det arbejde, han har udført som præsident, når den bedste følelse, du havde, var dengang, du stemte på ham«.
LÆS OGSÅRomneys vigtigste tale: Nu skal tvivlerne overbevises
Den republikanske partikongres elsker det. Fra en særlig fremskudt talerstol nærmere publikum forbrødrer den nyslåede republikanske præsidentkandidat sig ligefrem med de skuffede Obamavælgere.
Han siger, at han selv havde håbet, at Obama ville have lykkedes med at gøre USA bedre.
»Det var der, vores land skulle have begyndt at betale af på statsgælden og rulle de massive underskud tilbage. Det var det håb og den forandring, USA stemte på«.
»Jeg ønskede, at præsident Obama havde lykkedes, fordi jeg ønsker, at USA skal lykkes. Men hans løfter banede vejen for skuffelse og opsplittelse«, siger Mitt Romney.
Støtte til Obama er okay
Dermed bygger Romney i sin tale til partikongressen videre på en strategi, som blev grundlagt med valgvideoer hen over sommeren. Reklamefilmenes budskab var, at det er okay, at man var vild med Obama ved sidste valg, men at det nu også er okay at være skuffet og stemme på en anden.
Her i Tampa i nat advarer Romney dem om, at det vil blive ved at gå skidt, hvis ikke de vælger ham i stedet for Obama denne gang:
»Til det flertal af amerikanerne, som nu forventer, at fremtiden ikke vil blive bedre end fortiden, kan jeg garantere jer dette: Hvis Barack Obama bliver genvalgt, får I ret«.
DAGBOG FRA TAMPAPaul Ryans brandtale byggede på løgne
Dette er ikke et USA, nogen ønsker, lader Romney forstå. Med tryk på alle stavelser anklager han Obama for at »knuse middelklassen« og føre en politik, der »sender jobbene til Kina«.
Det vil blive anderledes med ham selv i Det Hvide Hus, lover han:
»Jeg stiller op til præsidentvalget for at hjælpe med at skabe en bedre fremtid. En fremtid, hvor alle, som vil have et job, kan finde et. Hvor ingen ældre frygter for sikkerheden ved deres pension. Et USA, hvor alle forældre ved, at deres barn vil få en uddannelse, som fører til et godt job og en lys fremtid«.
Hyldest til mor
Talen er imidlertid langtfra udelukkende om politik. Store dele af den bruger Romney på at tale om kvinders succes - og især om sin mor:
»Da min mor stillede op til Senatet, var min far der hele vejen for hende«, siger Mitt Romney.
»Jeg kan stadig se hende for mig sige med sin smukke stemme: »Hvorfor skulle kvinder have mindre at skulle have sagt end mænd om de store beslutninger, som vores land står over for?«, siger Mitt Romney. Kvinderne i salen hujer.
Mødre har været et så gennemgående tema i talerne ved hele den republikanske partikongres, at iagttagere har peget på, at det er republikanernes koordinerede forsøg på at tiltrække kvindelige vælgere, hvilket partiet traditionelt har haft svært ved.
TVMitt Romneys kone: Vi har ikke et eventyr-ægteskab
Romney opfordrer i sin tale til, at vi skal lægge skuffelserne fra de seneste fire år bag os og se fremad. Et løfte han dog ikke selv holder, da han gør nar af den tale, Barack Obama holdt, da han i 2008 stod i samme situation, som Mitt Romney gør nu, og accepterede sit partis nominering.
»Præsident Obama lovede at forsinke havene i at stige og at helbrede planeten«, siger Mitt Romney, mens publikum griner overbærende.
»Mit løfte er at hjælpe dig og din familie«, råber han og får et af aftenens største bifald fra salen.
Eksperter betvivler Romney-plan
Kritikere har forfulgt Romney med klager over, at han ikke har fremlagt noget konkret om, hvordan han vil overholde et løfte om at skabe 12 millioner nye job. Et antal, som eksperter har tvivlet på, er praktisk muligt.
Romneys plan
Romney giver i talen svar i form af fem løfter, nogle konkrete, nogle mere generelle. De ses i boksen ved denne artikel.
Et af republikanernes problemer i valgkampen er, at selv om mange amerikanere siger, at de synes, at Obama ikke gør sit job godt, har Romney ikke kunnet skabe sig en føring i meningsmålingerne. En af forklaringer kan være, at mange vælgere bedre kan lide Obama som person, uanset hvad de mener politisk.
Den problematik tog New Jersey-guvernør Chris Christie fat i, da han i sin tale tirsdag sagde, at amerikanerne skal vælge respekt frem for kærlighed. En formulering, der let kan udlægges, som en opfordring til at vælge Romney med hjernen i stedet for Obama med hjertet.
LÆS MERERepublikanernes bulldog taler sig ind som fremtidig præsidentfavorit
Ud fra aftenens optrædener er der dog intet, der tyder på, at Romney tør tro på, at vælgerne følger Christies opfordring. En stor del af talen handler om Romney som familiemenneske og som hårdtarbejdende karrierefar.
Han taler om den hårde tid, da han som far til fem skulle bygge sin egen karriere op. Han fortæller om kærligheden til børnene, som er så stor, at han ligefrem kan savne at få dem til at holde op med at skændes.
Romney har før fået hug for, at han virker uægte, når han taler om sit familieliv. I primærvalgets taler i de små forsamlingshuse i landsbyer i Ohio lykkedes det sjældent Romney at fange de fremmødte partifæller, når han en sjælden gang sagde lidt om sig selv som familiemenneske.
Publikum: Åårh
I aften er salen tryllebundet. Flere udbryder »åårh« undervejs.
Romney afslutter sin tale med at tale om et stærkere USA:
»Dette forenede USA vil opretholde et militær så stærkt, at intet land nogensinde mere vil turde at afprøve det«.
»Et forenet USA, som vil tage sig af de fattige og de syge, vil ære og respektere de ældre og vil give en hjælpende hånd til dem i nød. Det USA er det bedste i os selv«.
Salen eksploderer i jubel, så talen slutter med den imponerende effekt af, at Romney råber de sidste slaglinjer, som drukner dundrende applaus.
Vicepræsidentkandidat Paul Ryan kommer ind og omfavner Romney. Hele Romneys store familie kommer på scenen, mens hundredvis af balloner og en flimmerregn af konfetti daler fra loftet og James Brown-hittet ’Living in America’ brager ud i det store rum.
Republikanernes kongres er forbi. Nu begynder den egentlige valgkamp mod Obama.
Se også
Løkke: Vi har skiftet standpunkt - men ikke holdning
Venstreformanden »overlader trygt til vælgerne« at vurdere, om hans parti fører en troværdig linje.
Professor beskylder Martin Krasnik for groft citatfusk
Københavnske bybusser skal flage med homostriber
Belønning til kvinderedder: Ramsey får gratis burgere resten af livet
Charles Ramsey får et års burgerforbrug hos McDonald's - og gratis burgere i lokale burgerbutikker resten af livet.
Vidner på fly: Mænd råbte højt og kom med trusler
40-året for fri abort: S-politiker blev kaldt morder fra Folketingets tilhørsrækker
Giv så Axel Axgil den plads!
Ganske vist var Axel Axgil ikke perfekt. Men gør det ham til en mindre helt?
Nu kan vestlige turister komme på dagsture til Nordkorea
Søvndal nægter at hjælpe Obama
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Seneste om valget
Kandidaterne tweeter