Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 15. sep. 2006 KL. 14.15

Japans sekt-boss står til henrettelse

Den japanske højesteret har endeligt afvist at genoptage retssagen mod sekt-lederen Shoko Asahara, som er dømt for at stå bag nervegas-angrebet mod undergrundsbanen i Tokyo i 1995.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mere end 5.500 mennesker kom til skade og 12 blev dræbt, da den japanske sekt-leder Shoko Asahara i 1995 iværksatte et nervegasangreb mod undergrundsbanen i Tokyo.

Nu - 11 år efter - har den japanske højesteret afvist at genoptage sagen, og sekt-bossen står til at blive henrettet.

Asahara blev i 2004 dømt til døden for angrebet, men hans advokater har argumenteret for, at han var psykisk syg, og har bedt om at få sagen suspenderet.

Psykisk syg
Asahara, som er tidligere akupunktør, er også fundet skyldig i andre forbrydelser. Blandt andet for at stå bag et gasangreb mod den japanske by Matsumoto i 1994, hvor syv personer blev dræbt.

Ifølge BBC har Asahara under sin retssag talt usammenhængende og lavet uforklarlige fakter. Hans advokater påstår, at han er blevet psykisk syg, efter at have siddet fængslet. Men højesteret har nu endeligt afvist at genoptage sagen.

Ialt 12 medlemmer af den såkaldte Aum Shinrikyo-sekt er blevet dømt til døden, men ingen af dem er endnu blevet henrettet.

Veluddannede medlemmer
Før angrebene havde sekten tusinder af medlemmer. Mange af dem var veluddannede og velhavende.

Asahara prædikede voldelige dommedagstanker, men sekten skiftede i 2000 navn til Aleph og fralagde sig officielt de voldelige tendenser. Myndighederne overvåger dog stadig sekten.